Annonce
Guldborgsund

Livet tog en 90 graders drejning

Første tur bag rattet efter ulykken krævede overvindelse. Men bilen betyder stadig alverden for Sabrina Stenbæk: Den bringer hende sammen med vennerne. Foto: Anders Knudsen

Sabrinas historie om skyld og uopmærksomhed er med i en landsdækkende kampagne for sikker trafik.

GEDSER 4. november 2018 er en god dag. 18-årige Sabrina Stenbæk har fået en bil af kæresten, og om aftenen kører hun ud i verden med veninden, Cecil. De føler lykke og frihed på fire hjul. En time senere hentes Cecil af en helikopter på en mark tæt på Fyrtårnet ved Gedser. Sabrina modsætter sig morfin i ambulancen. Skyldfølelsen er allerede overvældende. Du fortjener at føle smerten, siger hun til sig selv.

Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden sætter nu fokus på unge i trafikken i en podcastserie lavet af medievirksomheden Heartbeats. I den forbindelse genfortæller Sabrina sin historie. Det gør hun gerne, for ligesom at genbesøge ulykkesstedet, er det en måde at bearbejde ulykken på. Skyldfølelsen sidder stadig i hende. Det skyldtes især, at veninden kom værre til skade end hun og i dag lider af kronisk hjernerystelse.

- Jeg var langt nede psykisk. I ni måneder ville jeg ikke ud. Jeg så kun få venner. Jeg græd og var vred. Det ødelagde venskaber. Nogle kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne leve med mig selv, og dem begyndte jeg at lytte til. Det var frygteligt, siger hun.

Afsnittet er nummer to ud af tre, der hedder "Når asfalten giver slip.' Bag den står 27-årige Kristine Kjær.

- Sabrina skulle med af flere årsager. Jeg synes, at hendes historie er så stærk på grund af den skyldfølelse, hun har. Hun er klar over sine fejl, og så er det ikke en historie om hasarderet kørsel eller spritkørsel. For det er ikke sejt mere. Det var det, da jeg var i den alder, siger hun og uddyber:

- Sabrina var uopmæksom. Som helt ung tror man, man kan alt. Det kan man ikke.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er uopmærksomhed eller manglende orientering synderen i to tredjedele af alle trafikuheld. Sabrina så ikke et 90 graders sving.

- Det er flovt at fortælle. Hvem overser et sving?

Det dunkede hun også sig selv i hovedet med. Tilsidst trak hendes far hende med ud at handle og en ældre mands fald på cyklen fik hende til at skride til handling. Hun vil hjælpe andre, og i dag forfølger hun en drøm om at blive ambulanceredder.

Hvis Sabrina og veninden havde haft sele på, var de ikke blevet slynget ud af forruden på bilen. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade halveres, når bilister husker selen.

- Før ulykken følte jeg, at selen kvalte mig. I dag er det nærmest omvendt, slutter Sabrina Stenbæk

Podcastserien kan hentes via Spotify, Apple Podcast eller Heartbeats.

Skyldfølelsen fylder stadig rigtig meget ovenpå ulykken, hvor Sabrinas bedste veninde, Cecil, kom alvorligt til skade med hovedet. Foto: Anders Knudsen

Gode råd til forældre:
1 Gå foran med et godt eksempel, når du kører bil.
2: Tal om det. Forældre tror, at de ikke har mere at skulle have sagt, fordi børnene er store, men det forholder sig ikke helt sådan. De unge har stadig brug for, at forældre sætter grænser og gør deres forventninger klare.
3: Lyt til podcastserien og tal med børnene om det.
4: Kør en tur sammen, særligt når den unge lige har fået kørekort. Tal med dem om, hvad de skal være opmærksomme på. Unge, der lige har fået kørekort, er mest udsatte i forhold til ulykker.
Kilde: Lars Olsen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

  • Første tur bag rattet efter ulykken krævede overvindelse. Men bilen betyder stadig alverden for Sabrina Stenbæk: Den bringer hende sammen med vennerne. Foto: Anders Knudsen
  • Skyldfølelsen fylder stadig rigtig meget ovenpå ulykken, hvor Sabrinas bedste veninde, Cecil, kom alvorligt til skade med hovedet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri på store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum