cookie-og-privatlivspolitik
Der var flot opbakning til arrangementet i hallen.

4

Billeder

Der var flot opbakning til arrangementet i hallen.
Foto: Claus Hansen

Guldborgsund

Lørdags-lopper fik debut med succes

Initiativtager og tovholder: Vi snakker allerede om at fortsætte næste år - med flere stande og mere plads.




18. oktober 2021 kl. 17:50 Af Hans Gandrup

NØRRE ALSLEV Masser af kræmmerstande - 58 helt præcist - masser af gæster og frem for alt masser af smil og hygge ...

Lørdag bød på en solid succes-debut for loppemarked i Nørre Alslev Hallen. Ovenikøbet blev der en sum penge i overskud til boldklubben, så Laura Munk Ditlevsen, initiativtager og tovholder på kræmmerdagen, er godt tilfreds.

- Jeg havde selv nogle ting, jeg gerne ville sælge, og så syntes jeg, der manglede noget marked her i byen. Og gerne indendørs. Vi er i forvejen i familien involveret i boldklubben, så det var naturligt at høre, om man måske ville være med. Svaret var ja, og så er det ellers bare gået derudad derfra, fortæller hun.


Større næste år

- Jeg har selvfølgelig været spændt på, om der overhovedet var nogle, som ville være interesserede i at få en stand. Men det har der altså været. Det er gået klart over forventning, siger hun.

- Vi begyndte allerede i løbet af dagen at tale om at følge op med et marked også næste år. Måske med flere stande og med endnu mere plads, tilføjer Laura Munk Ditlevsen.

Annonce

Standene i år bød i rigtig kræmmerstil på stort set alt mellem himmel og jord. Men alle forskelligheder til trods gav en lille rundtur til nogle af standene et fællestræk: Det handler mindst lige så meget om en hyggelig dag som om selve salget.


Krammedyr

- Jeg er her klart mest for at få en rar dag, lyder det for eksempel fra Stine Geertsen, der har taget turen fra Døllefjelde for at sætte en stand op på Nordfalster.

Lars og Tine Jensen, lokale Nørre Alslev-borgere, er på samme linje, hvad angår formålet.

- Det er første gang, vi prøver det her. Vi har ryddet op på loftet, så det her er en sjov og hyggelig måde at komme videre på. Tingene sælges for småpenge. Det er ikke det vigtigste, forklarer de, mens en kunde i den yngste aldersklasse beriges med en ny samling krammedyr for 15 kroner ...



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Folketidende er i vinter dvale. 06. december 2021 kl. 12.15

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen har… 06. december 2021 kl. 12.04

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

Annonce

ANNONCE