- Man vidste, man ikke havde hjemmel til at kræve raske dyr slået ned. Ikke nok med det, man sætter ind med det stærkeste våben, et samfund har, nemlig politi og militær. Det er helt vildt, siger lokal minkavler.
IDESTRUP Chokket er stadig mærkbart på minkfarmen, hvor Mogens Andersen i onsdags erfarede, at alle 21.000 raske dyr skal slås ihjel på grund af frygten for muteret coronavirus.
Da Folketidende taler med minkavleren tirsdag, har han aflivet 8.000 dyr, og sorgen over at afhænde et livsværk fylder mere end chokket.
- Vi er blevet tilbudt psykologhjælp, og det tror jeg, vi tager imod, når vi har overstået vanviddet. Så kommer der en reaktion, fortæller Mogens Andersen.
Reaktionen dukker også op, når han taler med landbrugskammerater, der ringer for at udtrykke sympati med Mogens og familiens situation, fortæller han med dirrende stemme.
Vrede over fremgangsmåden
Men Mogens Andersen er ikke bare chokeret og ked af det. Han er også vred. For eksempel over fremgangsmåden.
- Jeg er stærkt utilfreds. Havde vi bare fået en smule længere tid, var vi måske sluppet for at køre helt ned i kulkælderen. Tre uger i stedet for 10 dage, så havde vi gjort som normalt. Nu går vi under helt umenneskelige forhold og fryser minkene ned. Man kan ikke holde til at gå i en fryser i mere end en halv time, så er fingrene bundfrosne. Havde man tilbudt hendes (statsministerens, red.) egne ansatte det, havde de nedlagt arbejdet med det samme. De var aldrig blevet behandlet på den her måde, siger Mogens Andersen.
Hvorfor går i med til det?
- I går aftes talte vi også om, at vi kunne være ligeglade med de 20 kroner ekstra per mink og aflive dem langsommere, men vores organisation (Danske Minkavlere, red.) mener, at myndighederne så bare kommer og gør det på dag 11 alligevel. Så kan vi jo lige så godt få mest muligt ud af det, fortæller Mogens Andersen.
Fortsætter aflivning
Minkavleren har altså besluttet sig for at fortsætte aflivningen, selv om regeringen ikke havde hjemmel i loven til at kræve raske dyr aflivet.
- Vores organisation siger, at statsministeren nok skal få lovgivningen på plads. Om det bliver nu eller om en måned. Vi kan ikke kæmpe mod statsmagten, siger han.
I går forsøgte regeringen at rette op på sin manglende hjemmel til at kræve raske dyr aflivet. Den ville have en hastelov vedtaget, men det kræver opbakning fra tre fjerdedele af Folketingets medlemmer. Den fik regeringen ikke, for oppositionen bakkede ikke op.
Oprørt lokalpolitiker
Det gælder heller ikke blandt en af de lokale repræsentanter for oppositionen, René Christensen (DF). Han er også formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, der i dag har samråd med ministeren om situationen og fremtiden for minkerhvervet i Danmark.
- Jeg håber da, erhvervet har en fremtid i Danmark. Dansk Minkavl har en styrkeposition. Så kan man diskutere, om det er dyrevelfærd. Men det er noget, vi har beskattet. Noget, som har været med til at finansiere vores velfærd.
Helt vildt
Rene Christensen understreger, at han er enig i, at coronavirus skal bekæmpes, men uenig i fremgangsmåden. Ikke mindst den manglende lovhjemmel, som han kalder roderi.
- Det er jo helt vildt. Jeg er så rystet over det. Jeg læste et citat fra fødevareministeren, hvor han siger, at man har vurderet, at man ikke kunne vente. Det vil altså sige, man vidste godt, man ikke havde hjemmel til at kræve raske dyr slået ned. Ikke nok med det, man sætter ind med det stærkeste våben, et samfund har, nemlig politi og militær. Det er helt vildt, siger han.
Statsminister Mette Frederikssen (S) var i går ude at beklage fremgangmåden:
- Selv om der er travlt, siger det sig selv, at det skal være fuldstændig klart, hvad der kræver ny lovgivning. Det har det ikke været. Det beklager jeg, sagde hun under Folketingets spørgerunde om sagen.
Debat om ekspropriation
Frygten for at komme til at lave fejl, fordi det skal gå for stærkt, lader til at være mere præsent i partikollegaen Kasper Rougs (S) bevidsthed. I hvert fald når det kommer til debatten om ekspropriation.
- Den har udviklet sig på to dage. Strømmen af informationer flyder ekstremt hurtigt. Alle ville gerne have haft et svar i går. Men vi skal være sikre på, at regler og lovgivning er på plads, og vi skal kende konsekvenser af en genopretningsplan og en ekspropriation. Jeg har, på nuværende tidspunkt, ikke det tekniske overblik over, hvad der vil være bedst. Der må jeg læne mig op ad ministeren, siger han.
For ham at se har regeringen handlet, som den var nødt til.
- De sundhedsfaglige anbefalinger er, at det skal ske relativt hurtigt. Hele verdens øjne ser på Danmark, og det er ret alvorligt. Det ville være en mareridtssituation, hvis omverdenen bliver bange og lukker af.
Der er ingen fremtid
Tilbage på minkfarmen i Idestrup har Mogens Andersens indstilling hele tiden været, at han retter sig efter myndighederne. Men nogen stor tiltro til politikere har han ikke. Heller ikke i forhold til, hvad de lokale politikere kan udrette på møder og samråd i det udvalg, de er formand og næstformand i.
Ifølge miljø- og fødevareudvalgets hjemmeside er det håndtering af coronasmitte blandt mink og fremtidens minkdyravl, der er emnet for dagens samråd. Til det siger Mogens Andersen:
- Jamen, der er ingen fremtid. Minkdyravlen i Danmark er død. De store, flotte hvide avlsdyr kommer ikke igen. Set med mine øjne er det samråd ren proforma, mener han.
Der er, ifølge minkdyravleren, ikke ret meget mere at gøre udover at håbe på en ordentlig kompensation.
- Hvis vi bliver tilbudt ekspropriation, takker vi ja til det. Så kan vi formentligt høvle af på noget af vores gæld. Så kan vi komme videre.
Pres på regeringen
Regeringen har indtil videre forholdt sig meget tavs til emnet ekspropriation. Men det har hverken opposition eller eksperter.
En af dem er Frederik Waage, der er professor ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret. Til mediet Finans siger han, at:
"...der er tale om et indgreb rettet mod en afgrænset gruppe af borgere, som fratages deres levebrød ved, at man afliver såvel syge som raske dyr samt alle avlsdyr. Man ødelægger dermed minkavlernes mulighed for at bedrive deres erhverv i lang tid fremover."
Ifølge René Christensen presser oppositionen regeringen for et svar på, hvordan minkavlerne skal kompenseres:
- Den siger ikke ja til, at det er ekspropriation, og er i det hele taget tavs. Det kunne tyde på, at den vil finde en billigere løsning.