Kommunaldirektør fastholder, at opførelse af poolsommerhuse er lovlig ifølge lokalplanen
MARIELYST Føljetonen om poolhusene ved Marielyst fik i sidste uge føjet nye kapitler til. I Marielyst skrider byggeriet af husene frem med stor fart, alt imens naboerne forundrede ser til. De har adskillige klagesager i Planklagenævnet, men da ingen har opsættende virkning, kan byggeriet fortsætte. I sidste uge har DR P4 Sjælland bragt flere historier om sagen. I starten af ugen var det den velrenommerede byplanlægger Arne Post, der vurderede, at kommunen ikke med lokalplanen i hånden burde have givet byggetilladelsen til de store poolhuse.
Ryster ikke på hånden
Søren Bonde, kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, har også lyttet til P4 i den forgangne uge. Selvom der skydes med skarpt efter kommunen fra flere sider, får det ikke direktøren til at ryste på hånden eller genoverveje kommunens byggetilladelse.
- Vi vil overhovedet ikke kigge på det igen, fordi Arne Post siger det. Vi har ansatte i kommunen, der fuldt ud matcher ham i kompetencer. Lokalplanen er præcis på, hvad området kan bruges til, så længe man holder sig indenfor dens bestemmelser, siger han og fortsætter.
- Grundejerforeningen blev sådan set tilbudt at købe området. Man kan ikke takke nej til det og samtidig forvente, at man kan styre, hvad der sker på området.
Frustrerede naboer
For Flemming Nielsen, der ejer et sommerhus 12 meter fra et af de kommende poolhuse, er det frustrerende at se husene blive til.
- Han (kommunaldirektøren, red.) siger, at vi ligger, som vi har redt, men det betyder ikke, at man må begå ulovligheder, siger han med reference til lokalplan og sommerhuslov.
Som tidligere beskrevet i Folketidende er det ulovligt, at sommerhuse alene bruges til udlejning. Det er et andet spor, som naboerne også forfølger i retfærdighedens navn.
- Jeg har lært, at retfærdighed er en stor og vigtig ting. Det må og kan ikke betale sig at gøre noget ulovligt, siger han.
Ingen konsekvenser
Roger Buch er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ifølge ham er ulovligheder svære at hægte på en kommunal- eller lokalplan.
- Kommunen kan sådan set løbende revidere både lokalplan og kommuneplaner. Hvis kommunen laver en fejl, kan de, hvis politikerne bakker op om det, bare gå ind og ændre fejlen i en ny lokalplan. Der skal vi som borgere vide, at man ikke er sikret af en lokalplan. I det store hele er der ret begrænsede konsekvenser ved at lave fejl. Vi ser ved ankesager og sager, der har været ved ombudsmanden, at sagerne bliver sendt tilbage til kommunerne med beskeden om, at der er fejl i deres materiale. Så retter kommunen fejlen, og sagen kører videre, forklarer han.
At naboerne til sommerhusene oplever det som uretfærdigt er ifølge kommunalforskeren meget naturligt.
- Kommuner er selv meget nidkære i forhold til, om reglerne bliver overholdt eller ej.
Ingen beskyttelse
Men hvis ikke lokalplanen beskytter borgerne, hHvad gør, ifølge Roger Buch, så?
- Så har borgerne ikke andet valg end at vente på en afgørelse fra Planklagenævnet.
Med en behandlingstid på op til et år vil husene forlængst være færdigbygget til den tid. Søren Bonde forstår godt, at naboerne ikke ligefrem jubler over ændringerne i deres nærområde.
- Jeg kan godt forstå utrygheden ved den forandring, der sker. Men for den, der køber huset, er der udsigt til en god indtjening. I kommunen har vi også en opgave i at sikre plads til de mange turister. Det er lig med god indtjening og flere arbejdspladser, slutter han.
Det sidste ord er næppe skrevet i denne føljeton.