Annonce
Guldborgsund

Mænds sundhed og trivsel er i fokus blandt frivillige

Frivillige bruges mange steder i kommunen. På Nykøbing F. Sygehus gør man blandt andet brug af frivillige hjælpere fra Røde Kors. De hjælper med at skabe tryghed på sengeafsnittene og med at finde vej på sygehuset. Foto: Ingrid Riis

Frivilligcentret har i disse år et stort fokus på mænds trivsel i deres aktiviteter.

NYKØBING Måske har man(d) hørt det før. Mænd går sjældnere til lægen end kvinder, og når de gør, viser deres sygdomme sig ofte at være mere komplekse. Mænd bilder sig ofte ind, at de er sundere. Men i gennemsnit lever de fire år kortere end kvinder.

Der er derfor en rigtig god grund til, at Socialstyrelsen helt tilbage i 2016 tippede landets frivilligcentre om at lave en bevidst målrettet indsats mod mænd.

Det har frivilligcentret i Guldborgsund taget til sig. På det tidspunkt vidste man, at folkesundhedsområdet i kommunen også havde mænd som fokusområde. Derfor har man kunnet arbejde sammen om flere arrangementer, siger centerleder Birgitte Zimling.

Hvor man hos Folkesundhed satte fokus på netop sundhed, har frivilligcentret rettet blikket mod mænds trivsel. I den forbindelse har man arbejdet på at oprette fællesskaber, hvor man kan hjælpe hinanden. Tage sig af hinanden, mand til mand.

- Enkemænd er meget, meget udsatte. Ofte kan de ikke lave mad, og de kan have svært ved at holde et socialt liv ved lige. Og en stor gruppe mænd mellem 25 og 40 år lever en stor del af deres liv på grillbarer, som heller ikke er så sundt. Så det er en udsat gruppe, siger Birgitte Zimling.

Hendes oplevelse er, at der er en nogenlunde ligevægt imellem frivillige mænd og kvinder ude i foreningerne. Men ofte er det primært kvinder, der kommer forbi og lige har en kage med. Derfor kan foreningerne med fordel undersøge, hvordan de taler mere til mændene. Det kan være noget så basalt som at have mænd med på billederne, når man reklamerer for sit arrangement.

- Men det kræver benarbejde. For mænd dukker stadig sjældent op til foreningsarrangementer. Men hvis det var nemt, var der heller ikke nogen grund til at have det her fokus på mænds trivsel. Så det handler om at komme i kontakt med dem og vise, at det har en positiv betydning at involvere sig.

Det er endnu ikke lykkedes at få Mænds Mødesteder i gang, men Birgitte Zimling håber, at det snart sker. Samtalegruppen "Kom videre, mand", der vel at mærke er planlagt af og faciliteret af mænd, er i gang og rummer en blandet gruppe på mellem 22 og 82 år.

- Der er et stort aldersspænd, og man kommer der, fordi man har lyst til at undersøge, hvem man er. Hvordan man agerer i verden, og hvad ens holdning er.

Kvinde, sæt manden fri

Et af de nyeste tiltag er "Fars legestue", der foreløbig finder sted fredag mellem klokken 12 og klokken 15 - bortset fra den kommende fredag, hvor det er forlænget til klokken 17, og hvor mødre og søskende også er velkomne.

- Det er virkelig vigtigt for fædrenes kontakt til de små børn. Det giver resultater i forhold til skilsmisser, til børnene og til skoletiden.

Hun tilføjer, at man dog har fået det lagt på et dårligt tidspunkt midt i de små børns lur. Eller i arbejdstiden. Har man endelig tidligt fri, skal man lige hente barnet, og så når man kun med i en time. Så det vil på sigt få et nyt tidspunkt, håber hun.

Men det er ikke kun mænd, der kan komme til at spænde ben for sit eget helbred. Det kan kvinderne også, mener Birgitte Zimling.

- Vi vil gerne sætte fokus på, at mødre og hustruer skal prioritere mændenes fællesskaber. Sætte dem fri og lade dem have deres egne forbindelser. Kvinder er ofte rigtig gode til at planlægge tiden for deres mand eller søn. Det er ofte os, der styrer den fælles kalender. Og her er der ofte problemer, hvis manden gerne vil dyrke et fællesskab uden hende.

  • Frivillige bruges mange steder i kommunen. På Nykøbing F. Sygehus gør man blandt andet brug af frivillige hjælpere fra Røde Kors. De hjælper med at skabe tryghed på sengeafsnittene og med at finde vej på sygehuset. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase