Annonce
Guldborgsund

Maltrup Vænge og Oreby Havn med nye badeidéer

Hvem ved, måske kommer den gamle badeanstalt ved Maltrup Vænge igen i spil i en eller anden opdateret form? Her ses den berømte lokale badeanstalt i al sin pragt med badetårn og rutsjebane og Sakskøbing by i baggrunden. Foto: Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv

Byplanudstillingen på Sakskøbing gamle rådhus er nu klar til frugtfestivalgæsterne blandt andet med nye ideer til områdefornyelsen.

SAKSKØBING En byplanudstilling er nu sat sammen og er klar til at blive indviet på fredag og åbnet for alle hen over weekenden.

Blandt andet vil Sakskøbings forhistorie, det igangværende sluseprojekt/kystsikring i Sakskøbing Fjord samt ikke mindst en stiplan og andre idéer med relation til Sakskøbings igangværende områdefornyelse blive bragt i spil.

Det sker med adgang for alle i forhallen på Sakskøbings gamle rådhus i weekenden, hvor der formentlig vil vrimle med tusindvis af frugtfestivalgæster i byens gader og således også på Rådhustorvet. Her vil Erik Bohn-Jespersen og flere hjælpere sørge for at stå klar til at fortælle løs om de ovennævnte temaer.

Inspiration til fornyelse

Det hele er sat i sving for at give inspiration for den igangværende områdefornyelse og ikke mindst præsentere nye idéer til det, der kaldes Sakskøbing Byrum.

Senest har Erik Bohn-Jespersen også fostret en ny baderelateret idé i forbindelse med Sakskøbing Byrum. Selv om der ganske givet ikke bliver delt badebilletter ud i form af store mængder puljekroner til hurtige borgeridéer, så tør den tidligere fællesrådsformand godt spille et friskt forslag om opdaterede badesteder ved Maltrup Vænge og Oreby Havn på byfornyelsesbanen.

- Maribo, Nysted og København har det, og Nykøbing får det vel snart. Derfor bør Sakskøbing også have egen badestrand/friluftsbad. Efter at vandkvaliteten er forbedret i fjorden her i det nye årtusinde, er grundejerne langs fjorden igen begyndt at bade i fjorden fra deres bådebroer som ved Frodes Havn ud for Fjordvej, forklarer Erik Bohn-Jespersen om baggrunden for sit forslag.

Heri henviser han også til, at Oreby Havn, som er privatejet, især inden for de senere år og i forøget omfang under coronaen har været brugt af lokale beboere som badested.

- Ejeren har inden for de senere år udbedret kajanlægget og etableret en træplatform med adgang til vandet ad en trappestige, tilføjer Bohn-Jespersen.

I forbindelse med sit forslag til etablering og udbygning af de to badesteder gør han også opmærksom på, at bådelavet ved Maltrup Vænge i foråret 2021 indsendte forslag til styregruppen for Sakskøbing Byrum om at etablere legeplads i området på de kommunalt ejede arealer ved lystbådehavnen.

- Området bør udvides med et badested med udlæg af græs- og strandsandsareal og etablering af en badebro samt toilet- og omklædningsfaciliteter. Planlægningen og etableringen bør ske i tæt samarbejde med bådelavet, og det skal undersøges, om badestedet kan rummes inden for bestemmelserne i den gældende lokalplan, mener Bohn-Jespersen og tilføjer, at ved forhandlinger med ejeren af Oreby Havn bør kommunen også her få det græsbelagte brohoved udbygget med omklædning og toiletfaciliteter.

Styregruppen har i øvrigt udtrykt ønske om at arbejde videre med forslaget om at opdatere de lokale badesteder, og Erik Bohn-Jespersen har tilbudt at udarbejde et overslag over udgifterne til etableringen/opdateringen af begge to.

En badeanstalt blev anlagt i Sakskøbing i 1920'erne, dér hvor roklubben ligger i dag. I 1936 indviede købstaden en ny og moderne badeanstalt ved Maltrup Vænge med sandområde, omklædning/toiletter og en stor rutsjebane. På grund af fjordens forurening blev denne lukket i 1970, samtidig med at der blev opført et friluftsbad i Saxemarken ved P. Hansensvej, som senere i begyndelsen af 1970'erne blev en del af Sakskøbing Sportscenter med Hal A og indendørs svømmehal.

  • Hvem ved, måske kommer den gamle badeanstalt ved Maltrup Vænge igen i spil i en eller anden opdateret form? Her ses den berømte lokale badeanstalt i al sin pragt med badetårn og rutsjebane og Sakskøbing by i baggrunden. Foto: Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer