Frivillige på Gedser Rev Fyrskib søger igen viden, billeder og anekdoter.
GEDSER Jens Broch og de andre cirka 29 frivillige, der sætter Gedser Rev Fyrskib i stand, river sig i de grå hår. Inden længe vil de forsøge at starte motoren op. Men det er ikke noget, man bare sådan lige gør med en trykluftsmotor fra 1921, der ikke har været forsøgt startet i årtier.
- Hvis der sidder nogle motorvidende mennesker derude, der har været passere eller teknikere, hører vi gerne fra dem, siger Jens Broch fra tørdokken i Helsingør.
Bidrag velkomne
Selvom de frivillige tæller alt fra tidligere søfolk og værftsarbejdere til elektrikere, mangler de fortsat viden om det specifikke skib. Ikke bare motoren.
- Vi er meget interesserede i oplysninger, anekdoter og ikke mindst billeder fra fyrskibet. Alt, hvad der kan bidrage til fortællingen om fyrskibet, lyder det i en mail fra fyrskibets nordsjællandske venner.
Det er nu anden gang, de henvender sig til lokalsamfundet i håb om at blive klogere på skibet. Da de frivillige sidst var på banen i 2019, blev de gjort opmærksomme på Niels Gartig, måske en af de sidste nulevende, der rent faktisk har arbejdet på skibet.
- Der er sgu ikke ret mange tilbage, siger han, da Folketidende spørger, om han kender nogen - gerne med indsigt i motoren.
- Men jeg havde da også lidt med motoren at gøre. Det er en gammel svend, siger Niels Gartig.
Det viser sig, at en matros også havde maskinvagter. Det gik ud på, at man sad i motorrummet og holdt øje med, at alt virkede. Det var afgørende, at skibet hurtigt kunne startes op igen, hvis motoren gik i stå. Da ville lyset gå ud, og selve meningen med fyrskibet var netop at sende lys ud over det mørke hav i en tid uden moderne navigeringsteknik.
Allerede i 2019 blev de frivillige gjort opmærksomme på Niels Gartig, så hvad skete der?
De frivillige har ikke ligget på den lade side. En nordsjællandsk skov har doneret en stor douglasgran, der skal forvandles til en ny radiomast. Vinduer i hele skibet er blevet renoveret. Der er gjort rent, slebet og malet. De frivilllige har sågar skaffet kahytternes oprindelige madrasser, der lå på depot hos Nationalmuseet.
- Det er dejligt, det bliver vedligeholdt. Det gjorde det ikke, da det lå i Nyhavn, siger Niels Gartig.
Han har faktisk været i Helsingør og lave en radioudsendelse fra skibet.
- Ja, vi er i kontakt med hinanden. Han skulle have været her i foråret, men så kom corona. Til foråret prøver vi igen. Så tager han en kedeldragt på og bliver her hele dagen, slutter Jens Broch.