Der er ekspropriation på vej i det østlollandske landskab i anledning af udbygningen af det danske jernbanelandanlæg mellem Orehoved og Holeby i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
ØSTLOLLAND Det bliver tirsdag 22. og onsdag 23. marts, der bliver zoomet ind i det østlollandske landskab på en ekspropriation i anledning af udbygningen af det danske jernbanelandanlæg mellem Orehoved og Holeby i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
Det hele starter klokken 9.15 på ovennævnte tirsdag ved bygningerne på ejendommen Lille Mussevej 6. Forretningen fortsætter cirka klokken 10.15 ved bygningerne på ejendommen Lille Mussevej 10B og fortsætter cirka klokken 11.30 ved en række ejendomme ved Lille Mussevejs krydsning af jernbanen.
Herefter gælder det cirka klokken 13 forretningen ved en anden ejendom ved Lille Mussevejs krydsning af jernbanen, og cirka klokken 14 gælder det Døllefjelde Kirke, Karlslundevej 12. Cirka klokken 15.15 er det så forretningen ved bygningerne på ejendommen Døllefjeldevej 1.
Om onsdagen går det videre med forretningen ved bygningerne på ejendommen Karlebyvej 50 i Øster Ulslev klokken 9. Forretningen fortsætter cirka klokken 10 ved bygningerne på ejendommen Karlebyvej 44, og så er det cirka klokken 10.45 forretningen ved bygningerne på ejendommen Bregnebølvej 1.
Herefter gælder det cirka klokken 13 en ejendom ved Karlebyvejs krydsning af jernbanen, og forretningen fortsætter cirka klokken 13.30 ved bygningerne på ejendommen Bregnebølvej 6.
Cirka klokken 15.30 gælder det så dagens sidste forretning, og her er det en række andre ejendomme ved Karlebyvejs krydsning af jernbanen. Det er muligt at se planerne fremlagt til offentligt eftersyn på Guldborgsund Kommune, Parkvej 37 i Nykøbing.