Annonce
Guldborgsund

Mere kvalitet i aflastningsophold

Guldborgsund Kommune bruger Solgården til aflastningsophold for borgere fra hele kommunen. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Et års pilotprojekt skal fra næste år forbedre forholdene for ældre og syge på aflastning på Solgården.

GULDBORGSUND Ældre og syge, der får brug for et midlertidigt døgnophold på plejehjemmet Solgården i Herritslev, skal have en bedre behandling.

Det har politikerne i social, sundhed og omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune besluttet.

Kvaliteten i opholdene skal styrkes i forhold til aktiviteter, træningsmuligheder, sundhedsfaglighed og borgerinddragelse. Forløbet skal i højere grad tilpasses borgerens individuelle behov, så borgeren oplever tryghed og trivsel og derved bedre kan fokusere på at komme til kræfter og opnå helbredsmæssige fremskridt, hedder det i beslutningen.

Den ekstra indsats skal testes i et pilotprojekt i et år, der forventes at begynde i første kvartal af 2022.

Beslutningen om at satse på mere kvalitet i de midlertidige døgnophold på Solgården kommer efter, at en række borgere i foråret trådte frem med kritik af opholdene her i Folketidende.

Flere fortalte om bekymringer og frustrationer ved at lade deres syge eller handicappede pårørende indlægge på Solgården, fordi de ikke mente, at plejen og omsorgen der var god nok. Andre ældre og pårørende fortalte om positive oplevelser, de havde haft samme sted.

God og tiltrængt nyhed

En af kritikerne var 82-årige Preben Henriksen fra Nykøbing, hvis kone tilbragte en uge på Solgården, inden han før den aftalte tid hentede hende hjem i frustration over forholdene.

Han oplevede, at hustruen blev overladt for meget til sig selv og ikke fik den pleje, hun havde brug for.

Preben Henriksen er i dag glad for, at der er udsigt til forbedringer på Solgården.

- Det er da en god og tiltrængt nyhed. Det glæder mig for alle dem, der måtte få brug for aflastning. Men min beslutning om, at min kone aldrig skal derhen igen, står jeg fast ved. Så længe jeg kan, siger Preben Henriksen.

I foråret var formanden for social, sundhed og omsorgsudvalget, Bo Abildgaard (S), ked af at høre om de dårlige oplevelser, men generelt havde han kun hørt positive ting om aflastningsophold på Solgården fra både indlagte og pårørende

Så hvorfor alligevel sætte en ekstra indsats ind der nu?

- Vi hørte i foråret meget delte meninger om opholdene. Nogle var meget utilfredse, mens andre var meget tilfredse med deres oplevelse på Solgården. Faktisk er det utroligt, at de har været det samme sted, så forskelligt, som de oplevede det. Men nu vil vi gerne prøve at kvalificere opholdene endnu mere og imødekomme borgernes forventninger. Det er rigtig positivt med sådan et pilotprojekt, siger Bo Abildgaard.

Der er ikke sat økonomi på pilotprojektet, og det skal ifølge formanden ikke være pengene, der kommer til at afgøre, hvad der skal gøres for at højne kvaliteten på området.

- Vi afventer og ser, hvad det kommer til at koste, og så finder vi pengene indenfor vores eget budget på sosu-området, siger Bo Abildgaard.

Også Guldborgsund Ældreråd og Ældre Sagen - både lokalt og nationalt - har været fremme med kritik af forholdene, når ældre og syge kommer på aflastningsophold.

Det er ifølge serviceloven paragraf 84 kommunernes ansvar at tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunen kan også tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Men indholdet i sådanne ophold er ikke beskrevet i loven.

Læs også artiklen: "Kritik af aflastningsophold"

  • Guldborgsund Kommune bruger Solgården til aflastningsophold for borgere fra hele kommunen. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt