Annonce
Guldborgsund

Million-investeringer i fornøjelser giver bonus

De første to hytter er netop på plads ved Golf & Fun Park. I år skal seks hytter i brug. Næste år skal det lokale firma Flexliving opstille yderligere fem. Foto: Hans Gandrup

Snart klar med feriehytter og opruster fortsat med nye aktiviteter - besøgstal runder 40.000.

MARIELYST Besøgstallene stiger. Det samme gør investeringerne.

De to ting hænger nøje sammen hos Golf & Fun Park på Bøtø Ringvej i Marielyst.

- Vi har bestemt ingen grund til at klage. Selvfølgelig kommer vi også til at savne de tyske gæster her i forårssæsonen, men set generelt over de seneste år - og bestemt også det seneste år med corona - har vi haft gode resultater, konstaterer Jeanette Wang, der ejer og driver forlystelsesparken sammen med Morten Andersen.

Besøgstallet sidste år landede omkring 40.000.

En fordobling i forhold til tallet, da de to overtog Golf & Fun for syv år siden.

Siden da er en lang række nye aktiviteter og tilbud kommet til.

Også i år investerer parken.

Lige nu er det store projekt opførelsen af i alt 11 hytter til overnatning på det areal, hvor man tidligere havde en såkaldt driving range til golf.

Golf & Fun Park vokser år for år - men ejer Jeanette Wang sidder ikke ved skrivebordet af den grund, selv om planlægning, udvikling og administration fylder mere. Der er praktisk arbejde hele året - som her med nye stauder ved café-området. Foto: Hans Gandrup

Klar til ferien

Seks af hytterne skal stå klar til skolernes sommerferie i år. De fem øvrige til næste år.

Egentlig skulle de første hytter have været færdige, så man kunne begynde bookingen nu. Men det er trukket lidt ud - blandt andet på grund af corona og lange leveringstider på materialer.

Det er lokale Kihls Byggefirma med afdelingen Flexliving, der laver hytterne. De samles i virksomhedens lokaler på Gartnervej i Nykøbing og stilles så op på arealet ved Golf & Fun Park.

Byggefirmaet er i øvrigt i øjeblikket også ved at bygge nye lokaler til sig selv ved Marielyst Strandvej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele året

Investeringen i overnatningsmuligheder og hytter - der indrettes også en bål- og grillplads nær hytterne - løber i år op i omkring tre millioner kroner.

Hytterne får plads til seks personer i hver. Der skal også opføres et fælleshus i tilknytning til hytterne.

Sideløbende er man også i gang med at anlægge ny fodboldbane, en multibane og anlæg til petanque og bowls (et spil, hvor man ruller med skævt vægtede eller asymmetriske kugler efter en målkugle, red.).

Sidste år kom anlægget med padel-tennis i brug - uhyre populært i øvrigt.

- Med hytterne henvender vi os også til skoler og foreninger, som kan lave lejrskoleophold eller træningsophold her hos os. Vi har allerede nu adskillige interesserede, så det tegner fint, konstaterer Morten Andersen.

- Vi går samlet efter flere aktiviteter, nye muligheder - som feriehytter - og ikke mindst en sæson hen over så mange måneder som muligt. Derfor har vi også åbent hele året, siger Jeanette Wang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samarbejde

Golf & Fun Park indgår også samarbejder - for eksempel med den lokale Sydfalster-afdeling af Ældre Sagen.

Hver mandag klokken 10 er der park golf, hvor alle interesserede kan møde op.

- Vi kan lide, at der er aktivitet og liv på anlægget, siger Jeanette Wang.

Golf & Fun vil meget gerne styrke samarbejdet med andre attraktioner og tilbud i området.

- Vi har vores egen app. Der er gode muligheder for at styrke noget fælles også på den front. Vi har meget - og meget forskelligt - at tilbyde gæsterne på Marielyst og Bøtø. Der er masser af fornuft i at gøre endnu mere ved samarbejdet mellem både private attraktioner som os og eksempelvis kommunen og naturfonden med Bøtøskoven og de nye naturarealer ved Bøtø Nor, siger Morten Andersen.

- Gæster her på Sydfalster vil selvfølgelig stadig for en dels vedkommende også besøge Knuthenborg og Bon-Bon Land og andre store trækplastre. Men vi har mange tilbud her, som turisterne ikke altid ser. Det handler om at få startet "skattejagten", tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere ansatte

I år skal Golf & Fun altså også have gang i et for dem nyt område: udlejningen af feriehytter.

- Vi skal have det hele fra start med indretning, booking med mere. Derfor opruster vi i år også yderligere med ansatte i Golf & Fun Park, så vi - populært sagt - ikke skal stå og lave franske hotdogs og samtidig reservere hytter og tage imod gæster, forklarer Jeanette Wang.

Apropos mad er parken i øvrigt også ved at lave en større investering i kølerum, efter at man tidligere har udvidet restaurant- og cafetilbuddene.

Parken har netop ansat tre yderligere til den kommende højsæson, hvor der samlet er cirka 14 medarbejdere.

  • De første to hytter er netop på plads ved Golf & Fun Park. I år skal seks hytter i brug. Næste år skal det lokale firma Flexliving opstille yderligere fem. Foto: Hans Gandrup
  • Golf & Fun Park vokser år for år - men ejer Jeanette Wang sidder ikke ved skrivebordet af den grund, selv om planlægning, udvikling og administration fylder mere. Der er praktisk arbejde hele året - som her med nye stauder ved café-området. Foto: Hans Gandrup
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland