Annonce
Guldborgsund

Narko-forbryder snød med mobiler

Seks gange solgte Nicklas Dokkedal Rasmussen mobiltelefoner uden at sende dem til køberne. Det - og en række andre kriminelle forhold - er han nu blevet dømt for. Foto: David Arnholm

21-årig solgte billige iPhones, og godtroende mænd og kvinder rundt om i landet slog til og sendte betaling via MobilePay.

NYKØBING De troede, de havde gjort en god handel. På Facebook solgte 21-årige Nicklas Dokkedal Rasmussen billige iPhones, og godtroende mænd og kvinder rundt om i landet slog til og sendte betaling via MobilePay.

1.000 kroner for en iPhone 6 i juni 2017. 325 kroner for en anden iPhone 6 senere samme måned. 1.500 kroner for en iPhone 7 i august 2017. 1.000 kroner for en iPhone 7S i oktober 2017. 2.200 kroner for en iPhone 7 i december. 700 kroner for en iPhone 7 i april 2018.

Men Nicklas Dokkedal Rasmussen sendte aldrig mobiltelefonerne, og derfor blev han for nylig dømt ved Retten i Nykøbing. Her erkendte han fem af tilfældene, men blev også fundet skyldig i det sjette, da fremgangsmåden var magen til - og da betalingen var blevet overført til hans MobilePay-konto.

Den 21-årige bedrager blev også dømt for flere andre forbrydelser.

For det første var han 22. februar 2018 om eftermiddagen blevet stoppet på Bellingsgårdsvej ved Horreby, hvor han kørte rundt i en Toyota Avensis. Men han har ikke noget kørekort og var derudover påvirket af THC - det aktive stof i cannabis.

At bilen ikke var indregistreret og forsikret, og at der i øvrigt var sat en anden nummerplade på, blev han til gengæld frikendt for, da det ikke var blevet bevist, at det var hans bil.

Overfald på stranden

Et voldeligt overfald blev han også dømt for. 14. juli 2018 cirka klokken 21.30 havde han sammen med tre andre overfaldet en mand på stranden ved Marielyst Strandvej i Væggerløse. Manden blev slået med knytnæver i ansigtet og på kroppen og blev også sparket og flækkede et øjenbryn og fik en flænge i baghovedet, der skulle sys med fire sting.

Nicklas Dokkedal Rasmussen erklærede sig delvist skyldig, men blandt andet på baggrund af forklaringer fra offeret og et vidne blev han fundet skyldig.

Endelig blev han dømt for at være i besidelse af 1,255 kilo amfetamin "med henblik på videreoverdragelse", som det hedder i juraen. Amfetaminen fandt politiet 25. juli 2018 på to adresser - i Løyesgade i Nykøbing og på Nystedvej i Sakskøbing.

Her var der også en digitalvægt, flere små poser, fire mobiltelefoner og et narkoregnskab, men Nicklas Dokkedal Rasmussen - der i dette forhold var tiltalt for at være i besiddelse af stofferne i forening med en anden mand - erklærede sig delvist skyldig.

Den forklaring, han gav, da han blev afhørt i grundlovsforhøret efter anholdelsen, var dog medvirkende til, at retten fandt ham skyldig. Og de mange forhold udløste tilsammen en straf på to år og ni måneders fængsel. Han har dog allerede afsonet en del, da han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen 25. juli 2018.

I retten kom det i øvrigt frem, at han i de seneste fire-fem år har haft et omfattende cannabis-misbrug.

En medtiltalt - en 25-årig mand - blev i øvrigt også dømt for overfaldet på stranden i Marielyst. Han fik 60 dages fængsel. De to sidste, der deltog i overfaldet, er ikke blevet identificeret.

  • Seks gange solgte Nicklas Dokkedal Rasmussen mobiltelefoner uden at sende dem til køberne. Det - og en række andre kriminelle forhold - er han nu blevet dømt for. Foto: David Arnholm
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem