cookie-og-privatlivspolitik
Fra venstre er det Anton, Tobias og Adam, der sammen med to andre unge har lært hinanden at kende via fiskeriet.

3

Billeder

Fra venstre er det Anton, Tobias og Adam, der sammen med to andre unge har lært hinanden at kende via fiskeriet.
Foto: Anne Katrine Petersen

Guldborgsund

Nu må der fiskes igen

Fødevarestyrelsen frikender Marielyst Fiskesø for IHN-virus.




19. juli 2021 kl. 06:56 Af Anne Katrine Petersen

MARIELYST Fredag morgen klokken 7.00. Solen kaster stadig lange skygger ud over søen. 300 kilo regnbueørred slås faktisk om den. De er nye i søen, der i halvanden måned har været lukket for fiskeri. Det skyldes virusset IHN i ynglet hos et dambrug i Jylland, som fiskesøen har købt fisk hos.

- Vi havde aldrig mistanke om, at vores sø havde syge fisk, siger Cliff Guldborg, der ejer fiskesøen.

Han sidder på den ene side af et bord- og bænkesæt. På den anden side sidder Finn Jensen, og senere kommer også Dennis til. Fast inventar er de ikke, men det er tæt på. De hjælper, hvor der er brug for det. Med at passe arealerne eller bygge et skur. Med at fange de 30 fisk, Fødevarestyrelsen i sidste uge kom for at bringe til test. De er enige om, at nedlukningen var lidt drastisk.

- Man var måske bange for at begå fejl. Var virussen røget ud i de vilde vandløb, kunne det smadre den vilde natur. Nogle fiskesøer har overløb eller tilløb af åer. Men det her er jo bare et hul med vand i, siger Cliff Guldborg.

Finn ryster på hovedet og tilføjer:

Annonce

- Indtil videre er virusset fundet i én sø. De har lukket 100.

Torsdag stod det klart, at søen var frikendt for IHN-virusset, der ikke er farlig for mennesker. Fredag åbnede de officielt igen.

- Det er vi meget glade for. Jeg tror, der har været 10-15 henvendelser dagligt fra folk, der gerne ville fiske, lyder det fra Cliff Guldborg.

Et par timer inde i første åbningsdag har søen besøg af to tyskere og otte danskere. Fem af dem unge mænd mellem 15 og 26 år. De er rykket ned i hullet, hvor der stadig er skygge, og fortæller, at de kender hinanden gennem fiskeriet.

- Vi kom her cirka hver 14. dage, da her var åbent, fortæller Nick uden at fjerne øjnene fra søen, hvor linerne kastes tæt uden at vikle sig ind i hinanden.

Annonce

Det ser ikke engang ud, som om de behøver at anstrenge sig for at undgå det. De ved, hvor de har hinanden. Men hvad gjorde de, da fiskesøen var lukket?

- Så fiskede vi ved havet. Efter hornfisk og makreller. Lige nu er det alligevel ikke den bedste tid på året at fiske i søen på, siger Tobias og forklarer, at fiskene er sløve af varmen og ikke bider så meget.

To gange får de fisk på krogen, hvor fisken ikke har bidt på, men rettere har ramt krogen i forbifarten.

Senere på fredagen kommer nye forsyninger til søen. Guldørred, som bedre tåler varmen og tydeligt kan ses, da den har samme farve som guldfisken.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

Annonce

ANNONCE