Trods flere spor af cyklister på Det Falsterske Dige konkluderer
Kystdirektoratet, at diget er i god stand.
SYDFALSTER Kystdirektoratet har udført det halvårlige digesyn på Det Falsterske Dige, og den overordnede konklusion er, at diget har det godt.
- Såvel digeskråninger som klitter er intakte og i god vedligeholdelsesstand, lyder meldingen fra seniorkysttekniker Holger Toxvig fra Kystdirektoratet.
Han synede 9. juni - sammen med digelagets bestyrelse og opsynsmand - de godt 17 kilometer dige fra syd mod nord.
Nu ligger teknikerens rapport klar, og her kan man læse detaljer om digets tilstand punkt for punkt fra Gedesby til Elkenøre via Bøtøskoven, Marielyst, Stovby og Sildestrup.
Under hovedkonklusionen ligger dog en del registreringer af erosioner og spor efter cykeldæk på diget.
Ved Bøtøskoven er der for eksempel noteret i rapporten, at "der er to steder opstået cykelspor, hvor cyklisterne i stedet for at cykle direkte op på diget skærer hjørnet af. Der er også andre cykelspor på digebagskråningen. Et hegn ved skråningsfoden vil begrænse trafikken".
Digelagets bestyrelse har indtil for nylig forbudt cykling på diget, men en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet forhindrer nu digelaget i at skilte med forbud mod cykling.
En afgørelse, digelagets bestyrelse er i gang med at få afprøvet ved domstolene.
Sammenligner man den nye synsrapport med tidligere års rapporter, er der flere steder, hvor spor af cyklister er nævnt.
- Der er kommet flere cykelspor, og det er jo et tegn på slid. Men det er ikke nødvendigvis et problem for digets styrke, med mindre der bliver slidt gennem græsset ned til sandet, forklarer Holger Toxvig, som understreger, at han blot registrerer digets tilstand.
Han vil derfor heller ikke deltage i debatten mellem digelagets bestyrelse og gruppen af kritiske digeskatteydere. Sidstnævnte har kontaktet seniorkystteknikeren for at få hans vurdering af, om det er en god idé at anlægge en cykelvej af stabil- og slotsgrus på digekronen, som den man har på Det Lollandske Dige.
- Jeg går ikke ind i, hvordan og med hvilke materialer man eventuelt kan lave sådan en vej. Men det kan godt lade sig gøre, for de to diger ligner i udgangspunktet hinanden, fastslår Holger Toxvig.
En mere jævn og færdselssikker digekrone er netop blandt kravene fra kritikergruppen ved det kommende årsmøde i digelaget 11. oktober.
Men digekronen er ikke i fokus, når Kystdirektoratet tager på synsbesøg.
- Jeg fokuserer på digets primære funktion, der er styrken til at holde vandet ude. Styrkemæssigt er digekronen fin, selv om der ligger sten og mudder på den, siger Holger Toxvig.
På et stykke af diget - cirka syv kilometer fra midt på Bøtøskoven og sydpå - vil Det Falsterske Digelag, for at beskytte klitten mod erosion af sand, gerne sandfodre kysten.
Det er en metode, hvor man suger store mængder af sand op fra bunden af Østersøen og puster det ind på stranden.
Der ligger i øjeblikket en ansøgning hos Guldborgsund Kommune om tilladelse til sandfodringen, som skønnes at løbe op i tre millioner kroner.
Kystdirektoratet er en myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet og hører hjemme i Lemvig.
Kystdirektoratet syner Det Falsterske Dige to gange om året i samarbejde med digelagets bestyrelse og opsynsmænd.
Man kan læse den fulde digesynsrapport - og de tidligere års rapporter - på hjemmesiden www.detfalsterskedigelag.dk.