cookie-og-privatlivspolitik
Nykøbing Falster Travbane modtager 75.000 kroner i et sponsorat fra Guldborgsund Kommune. Penge, der skal bruges i et samspil mellem elite- og breddeidræt. Billedet her er taget under et besøg af garderhusarforeningen.
Nykøbing Falster Travbane modtager 75.000 kroner i et sponsorat fra Guldborgsund Kommune. Penge, der skal bruges i et samspil mellem elite- og breddeidræt. Billedet her er taget under et besøg af garderhusarforeningen.
Foto: Ingrid Riis/arkiv

Guldborgsund

Nye sponsoraftaler skal også gavne børn og unge

Atleter og idrætslivet skal tage et socialt ansvar gennem sporten og engagere kommunens børn og unge til at dyrke sport.




14. januar 2022 kl. 08:20 Af Maria Glasius Lange

GULDBORGSUND Bueskytten Stephan Hansen, bryderen Turpal Bisultanov og mange andre skal i det kommende år introducere børn og unge fra hele Guldborgsund Kommune til deres sportsgrene og til foreningslivet.

Kommunens økonomiudvalg godkendte på sit møde mandag tre nye sponsoraftaler med Stephan Hansen, Brydeklubben Thor og Nykøbing F. Travbane.

I år lægges der ekstra vægt på det sociale engagement i sponsoraftalerne. Blandt andet er der i aftalen med Brydeklubben Thor et særligt fokus på oplevelser for børn og unge.

Det betyder blandt andet, at klubbens nuværende tilbud om træningsaktiviteter for alle skoler, SFO'er og daginstitutioner under det, der hedder Åben Skole, udvides til at omfatte 2.000-2.500 børn og unge i Guldborgsund i løbet af det kommende år.

Også bueskytten Stephan Hansen skal lave forløb under Åben Skole.

Annonce

Borgmester Simon Hansen, som også er formand for økonomiudvalget, er glad for det gode samspil mellem bredde- og eliteidrætten i Guldborgsund.

- Vi har et stærkt foreningsliv i Guldborgsund, som også er i stand til at frembringe meget store talenter, der hører til i verdenseliten. Med sponsoraftalerne støtter vi vores største talenter samtidig med, at vores børn og unge får præsenteret sport og idræt på et højt niveau. Desuden er der et særligt fokus på de lidt mere udsatte grupper, som også skal have adgang til fællesskabet i foreningerne. Det sociale ansvar er meget vigtigt, og det er vores sportsstjerner og store foreninger med til at løfte, siger Simon Hansen i en pressemeddelelse.

Formålet med sponsoraftalerne er også at anerkende og støtte lokale atleter og den lokale idræt, der rækker ud over både kommunens og Danmarks grænser.

Både bueskytte Stephan Hansen og Brydeklubben Thor er førende indenfor hver deres felt og har flere nationale og internationale sejre og trofæer med sig.

Travbanen markerer sig også fortsat som en væsentlig faktor i dansk hestesport og trækker hvert år nogle af landets dygtigste travheste og flere tusinde tilskuere til, når eksempelvis Harald Lunds Mindeløb afvikles i juli måned.

Annonce

For Brydeklubben Thor betyder samarbejdet med kommunen meget. For selvom klubben har fokus på eliten og ambitioner om OL- og VM-medaljer, så er breddearbejdet et vigtigt fundament for klubben, siger Patrick Hyllegaard, der er brydeklubbens formand.

- Det betyder meget for os, at vi har et tæt samarbejde med Guldborgsund Kommune, for på den måde kan vi komme meget bredere ud med vores aktiviteter, og vi kan komme i kontakt med børn og unge, som vi normalt ikke ser i klubben. Brydeklubben Thor er lig med mangfoldighed, og derfor betyder blandt andet skolesamarbejdet meget for os, siger Patrick Hyllegaard.

Sponsoraftalen med Stephan Hansen er på 50.000 kroner. Aftalen med Brydeklubben Thor er på 125.000 kroner, mens aftalen med Nykøbing Falster Travbane er på 75.000 kroner. Alle tre aftaler er indgået for 2022.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE