cookie-og-privatlivspolitik
Alexander Olsen med datteren i favnen er sammen med konen, Helen, lillebror Sebastian og resten af holdet klar til at banke et nyt, godt spisested op i de hidtil tomme lokaler mellem Is og Pølser og Taskehuset på Torvet.
Alexander Olsen med datteren i favnen er sammen med konen, Helen, lillebror Sebastian og resten af holdet klar til at banke et nyt, godt spisested op i de hidtil tomme lokaler mellem Is og Pølser og Taskehuset på Torvet.
Foto: Flemming Keith Karlsen

Guldborgsund

Nyt spisested skal puste liv i stille side af torv

- Er du sindssyg, vi glæder os, siger indehaver af smørrebrødssted om flytning.




17. juli 2021 kl. 17:30 Af Niki Treumer Mogensen

NYKØBING Nogen har måske allerede set, at der i sidste weekend begyndte at ske noget bag vinduerne, hvor kommunen tidligere har haft bykontor, i lokalet mellem Is og Pølser og Taskehuset på Torvet i Nykøbing.

Her er Alexander Olsen ved at indrette sin nye smørrebrødscafé, og ambitionen er klar.

- Vi puster liv i den her side af Torvet, fortæller han, mens musikken fra scenen spiller udenfor, og folk primært er samlet foran scenen eller på den anden side af Torvet på for eksempel Café Ritz.

Sidste åbningsdag i Slotsgade bliver 14. august, og så åbnes det nye sted på Torvet 1. september.

Hvor der tidligere udelukkende har været takeaway, så bliver det her også muligt at spise ved borde uden for spisestedet.

Annonce

Menukortet ændres også, så der kommer for eksempel stjerneskud, men der vil også fortsat være håndmadder at få. Det vil desuden være muligt at lave mad til selskaber, hvilket også er nyt.


Det er ellers kun godt et år siden, at Alexander Olsen åbnede et smørrebrødssted i Slotsgade, men her var rammerne blevet for små.

- Det er gået virkelig godt, og vi har fået mange stamkunder, så det var simpelthen blevet for småt. Vi har haft så travlt, men vi har ikke kunnet ansætte nogen, fordi forholdene ikke var til det, siger han og fortsætter:

- Så nu skal vi have ansat en kok og en fleksjobber.

Dem er der i forvejen to af, og så er lillebror Sebastian Olsen samt hustruen, Helen Olsen, også med på holdet.

Lejekontrakten blev underskrevet for nylig efter nogle måneders optakt, og allerede i manddags begyndte indretningen af det lille lokale. Det er primært i baglokalet, hvor der skal indrettes køkken, at der skal ske noget.

Annonce

- Vi kommer til at lægge en kvart million i det, siger Alexander Olsen, der bor i Nykøbing, hvor han også er født.

Opvæksten skete på den københavnske vestegn. Nu er han tilbage og mere end parat til flytningen.

- Er du sindssyg, vi glæder os. Det bliver et helt nyt udtryk, siger han, inden han igen kaster sig over opmåling og planlægning af indretning af det nye sted.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tilbage i trædemøllen 01. august 2021 kl. 23.41

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

Annonce

ANNONCE