cookie-og-privatlivspolitik
Fredag formiddag skar børnene græskarhoveder, som kunne pynte om aftenen med lys i.

8

Billeder

Fredag formiddag skar børnene græskarhoveder, som kunne pynte om aftenen med lys i.
Foto: Flemming K. Karlsen

Guldborgsund

Nyt torv blev indviet med talstærkt fremmøde

BILLEDSERIE: Arbejdet med at skabe nyt centrum er delvist færdigt - og fredag blev det indviet




02. november 2019 kl. 08:00 Af Maria Juel Glasius

Annonce

NYKØBING Tusmørket havde sænket sig over torvet, da massevis af lokale stimlede sammen, skuttede sig for kulden, og lyttede til borgmester John Brædders indvielsestale.

Torvet er nu - delvist - færdigt. I et halvt år har mange ventet på dagen, hvor anlægsarbejdet blev helt afsluttet. Nogle med en vis ængstelse. Blandt andet restauratørerne og handelslivet omkring det. Og ved mange sociale arrangementer har man opdaget, hvor værdsat det egentlig er med et torv, hvor man kan samle sig.

Men det gamle var altså blevet for slidt, forklarede borgmesteren.

- Der har været stillet store krukker med blomster frem på torvet for at skabe hygge, og mange spurgte, hvorfor det overhovedet skulle laves om. Men torvet er et centrum, og når krukkerne blev fjernet, så man de knækkede fliser og den slidte belægning.

John Brædder åbnede for, at bykontoret skal udvikles som koncept til et sted, hvor lokale kan møde kommunale medarbejdere.

- Måske er borgmesteren også til stede engang imellem, tilføjede han.

Der er stadig bekymringer fra flere kanter over blandt andet niveauforskellen i belægningen. Den sag har Ældre Rådet været inde over, svarede han.


Nye sociale stunder

En anden udfordring, der opstår hver gang man skal grave inde i centrum, er de arkæologiske udgravninger. Men det er løst med et godt samarbejde, og udgravningerne viser, at torvet også for 500 år siden dannede rammerne for sociale stunder. Blandt andet igennem fundet af en stor ovn og adskillige glasskår fra flasker med alkohol omkring den.

Fredag aften var der fokus på netop at skabe nye oplevelser på torvet, og det blev gjort med en stor halloween-fest. Børn blev malet i ansigtet, man kunne fodre et spøgelse eller selv prøvesmage retter fra de omkringliggende restauratører.

Og trådte man ind i varmen på bykontoret, bød et hold bagere, konditorer og ernæringsassistenter på et par retter med et twist af insekt.

Inden længe er halloween fortid, og så vil Torvet blive klædt på til jul med blandt andet et juletræ og en julefest.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

ønsker flere oplysninger… 18. november 2019 kl. 08.29

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til en kæmpe 17. november 2019 kl. 20.55

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hvor bor de blå? 17. november 2019 kl. 00.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I den store xenofob Georg… 16. november 2019 kl. 12.40

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

AF: BJARKE ROSENKILDE

Medier og logik 10. november 2019 kl. 10.39

Annonce