Annonce
Guldborgsund

Oasen slås for den halve portion

Siden 1. januar har nogle af de ældre i Oasen selv delt en hel portion varm mad, men Erna Thygesen og hendes veninder er ikke glade for den model. Foto: Anders Knudsen

Ældre på plejecenter i Nykøbing giver ikke op og kræver deres foretrukne middagsmad tilbage.

På plejecentret Oasen i Nykøbing går de ældre stadig forrest i kampen om at vinde deres foretrukne middagsmad tilbage: en portion i halv størrelse af dagens varme ret.

Den blev taget af menukortet 1. januar, da administrationen i Guldborgsund Kommune besluttede, at den halve portion til den halve pris ikke længere skal være en valgmulighed.

Det har ældre på flere af kommunens plejecentre siden protesteret imod, og hos 89-årige Erna Thygesen og en gruppe andre brugere af cafeteriaet i Oasen i Nykøbing er kampen langt fra slut.

- Vores hygge og glæde omkring måltidet er helt væk. Der kommer næsten ingen i caféen længere, og det piner mig at tænke på alle dem, der sidder i deres lejligheder og spiser alene morgen, middag og aften. Vi er mange, der kun har vores folkepension, og så er det alt for dyrt at betale 54 kroner for en stor portion, som vi slet ikke kan spise, fastslår Erna Thygesen, som selv har benyttet sig af de halve portioner i to-tre år.

Hun giver ikke meget for kommunens argumenter om, at hun og de øvrige ældre risikerer at få for lidt næring, hvis de nøjes med en halv portion.

- Det er noget vrøvl. Jeg har ingen problemer med at holde vægten, siger Erna Thygesen.

Derfor har hun og en gruppe på 19 andre ældre igen henvendt sig til kommunen for at fastholde deres krav.

Det har fået kommunens frivilligkoordinator til at rykke ud og besøge de ældre i Oasen, og senest har koordinatoren tilbudt at komme igen for at understøtte de ældres muligheder for at finde sammen to og to om maden, så de selv kan dele den portion, personalet ikke længere må dele for dem.

- Vi har forstået, at det virker som en besværlig øvelse for jer, men jeg håber, at I har lyst til at give det et forsøg, og så kan vi altid se, om det er så besværligt, som det synes, eller om der måske endda kan komme noget godt og hyggeligt ud af det, skriver frivilligkoordinator Johanne Braun til de ældre.

Det tilbud takker Erna Thygesen og kompagni nej til.

- Det er da pænt af Johanne, at hun gerne vil hjælpe os gamle med at finde én at dele maden med. Men vi mener, at vi er så gamle, at vi gerne vil holde fast i vores frihed til at gå ned at spise, når caféen har åbent, og ikke når en eventuel madpartner har tid, eller måske er syg eller ikke er hjemme, kvitterer brugergruppen i et brev til kommunen.

Guldborgsund Ældreråd har tidligere været ude med et kompromisforslag om, at de halve portioner kan sælges til to tredjedele af prisen. Men det er ikke godt nok, mener brugergruppen, som fastholder kravet om, at en halv portion skal koste den halve pris.

Der er gået knapt tre måneder af året uden de halve portioner, og der kommer sandsynligvis til at gå to mere, inden der kommer en afklaring.

Kritikken af portions-størrelsen er nu havnet på politikernes bord, og i Guldborgsund Kommunes social, sundhed og omsorgsudvalg er der varslet en undersøgelse af hele Madservice, som kommer på dagsordenen midt i maj.

Den ventetid er Erna Thygesen slet ikke tilfreds med.

- Det er meget længe at vente. Det er ikke til at forstå, hvorfor der nu skal en masse undersøgelser til, før de kan genindføre en god ordning, som de fjernede med et pennestrøg helt uden undersøgelser, mener hun.

Centerchef Ida Byrge Sørensen har på Guldborgsund Kommunes vegne kvitteret for brugerne i Oasens brev, som kommer til at indgå i den videre politiske proces i maj, lover hun.

  • Siden 1. januar har nogle af de ældre i Oasen selv delt en hel portion varm mad, men Erna Thygesen og hendes veninder er ikke glade for den model. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken