Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Lukker ikke som planlagt restaurant op, fordi man ikke vil agere kontrollør.
NYSTED Først var der udsigt til en stor genåbningsfest. Så var der meldinger om en aflysning, og nu bliver det måske alligevel til en lille åbningsfest 21. april i Adelgade 40-42 i Nysted. Her - i Det Gamle Pakhus - var der ellers ved at blive kørt omkring 15 personaler i stilling til sommerens store rykind ovenpå en meget lang periode med store corona-udfordringer. Men så kom den helt store udfordring.
- Vi kan ikke stå med ansvaret for at tjekke vores gæsters coronapas. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Vi havde planlagt at åbne med en stor fest i restauranten 21. april for udendørs servering i vores 7.000 kvadratmeter store have, men sådan som tingene er nu, kommer det ikke til at ske. Vi udelukker ikke, at der bliver en genåbningsfest, men det bliver så kun en lille én, fortæller Ole Garde fra Det Gamle Pakhus.
Ole Garde følger naturligvis tæt med i de forhandlinger, der stadig pågår omkring genåbningen af den udendørs servering på landets restauranter. Brancheorganisationen Horesta er naturligvis inde over, mens landets restauranter - herunder også i Nysted - deltager i den løbende debat. Folketinget har som bekendt vedtaget, at restauranter kan genåbne 21. april for udendørs servering og fra 6. maj også for indendørs servering.
Vilkårene, der skal åbnes under, er der stor uenighed omkring. Ole Garde mener ikke, at en restaurant som Det Gamle Pakhus har en chance for at servicere spisende gæster og samtidig agere kontrollanter af folks coronapas.
Ved åbningen 21. april var det planen, at restauranten i Adelgade skulle have plads til omkring 110 mennesker på terrasserne ned mod søen. Halvdelen af terrasserne vil være overdækkede og opvarmede.
- På grund af vejret blev arbejdet med terrasserne udskudt, og nu satser vi på, at det bliver i den kommende weekend, at arbejdet går i gang, fortæller Ole Garde.
Det Gamle Pakhus holder p.t. en pause, mens der ventes på svar på, om restauranten skal kontrollere gæster for coronapas. Vil man i øvrigt vide mere om Ole Gardes eksempler på de udfordringer, som coronapas-kontrollen fører med sig i restauranten, kan man klikke ind på detgamlepakhus.dk.
KOMMENTARER