mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
To år efter hjemmerøveriet er Margit og Leif Steffensens stue fuld af lettelse dagen efter, de vidnede i retten.

3

Billeder

To år efter hjemmerøveriet er Margit og Leif Steffensens stue fuld af lettelse dagen efter, de vidnede i retten.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Ofre for brutalt hjemmerøveri: Det lettede at vidne i retten

Margit og Leif Steffensens tilværelse har i to år været påvirket af det hjemmerøveri, de blev udsat for.




08. november 2018 kl. 17:16 Af Birgitte Grønning

Annonce

NYKØBING Bundet på hænder og fødder og med gaffertape om munden lå Margit Steffensen på gulvet i sit soveværelse og lyttede efter sin mands vejrtrækning.

Hun vidste, at de to røvere også havde bundet og kneblet 80-årige Leif Steffensen og smidt ham ned på sengen i værelset.

Margit havde smerter efter det slag, den ene af røverne gav hende i ansigtet, inden han bandt hende. Hun kunne ikke bevæge sig, og hun kunne hverken se eller høre sin svagelige mand. I cirka fire timer troede hun, at han var død.

Det var 9. november 2016. Den nat, hvor de danske tv-medier sendte nyheder om det amerikanske præsidentvalg hele natten.

Om morgenen stod det klart, at Donald Trump vandt valget. Og Margit og Leif Steffensen vandt håbet tilbage, da hjemmeplejen kom og opdagede, at ægteparret var efterladt frysende og hjælpeløse efter et brutalt hjemmerøveri i deres hus på Stationsvej i Tingsted.

Politiet kom til og befriede parret, som forslåede og forfrosne blev kørt på sygehuset.

Tirsdag i denne uge fik Margit Steffensen et stort kram af den kvindelige betjent, som var med til at befri hende den morgen i 2016.


Det bedste kram

Betjenten tog imod Steffensen-parret, da de ankom til Retten i Nykøbing for at vidne i sagen, hvor en herboende kroatisk familie er tiltalt for hjemmerøveriet - og 25 andre af slagsen plus en række indbrud og bedragerier.

- Det kram var bare det bedste. Jeg var meget nervøs, inden jeg gik ind i retsbygningen, men krammet fik mig til at slappe af, fortæller 78-årige Margit Steffensen.

Da hun trådte ind i selve retslokalet og så dommerne, domsmændene, anklageren, en stribe forsvarere og tilhørere, mærkede hun roen brede sig yderligere i kroppen.

- Jeg følte så meget sympati og opbakning fra alle, og så var jeg slet ikke bange mere. Jeg sagde til mig selv: Det her kan du smaddergodt, Margit! Og så gjorde jeg det, fortæller Margit Steffensen, som sad i vidnestolen i en time og fortalte om detaljerne fra den værste nat i sit liv.


Ville ikke knækkes

Angst har ellers været hendes uvelkomne følgesvend siden den nat i november 2016. Sammen med posttraumatisk stress, søvnløshed og mavesår.

Da Folketidende interviewede Steffensen-parret kort efter hjemmerøveriet, var både Margit og Leif fast besluttede på ikke at lade sig knække af oplevelsen.

- Men jeg blev meget påvirket. Jeg gik fra at være en glad, kreativ og udadvendt person til at være en lidt krybende og indelukket type. Jeg har hørt skræmmende lyde og er vågnet igen og igen til fornemmelsen af, at en stor hund piskede rundt med kradsende kløer på gulvet i mit soveværelse. Når Leif spurgte, om vi ikke skulle køre en tur for at komme lidt ud af huset og væk fra de mørke tanker, havde jeg ikke lyst og afviste det, fortæller Margit Steffensen.

Styrket af den opbakning, hun følte i retslokalet, havde Margit Steffensen også mod til at dreje hovedet til venstre og se på den tiltalte familie, der sad på rækken bag deres forsvarere. Med to tolke og mandsopdækket af politibetjente.

- Jeg forsøgte at fange den ene af sønnernes blik flere gange, men han ville ikke se på mig. De så sølle ud, konstaterer Margit Steffensen.


Uvirkelige billeder

På væggen i retten blev en serie af voldsomme billeder vist. Billeder af Margit og Leifs skader primært fotograferet på sygehuset af de to retsmedicinere, der kom med taxa fra København for at dokumentere sagen og samle dna.

Det første billede, anklageren kastede op på væggen, var taget af politiet og viste Margit liggende på gulvet med armene bundet over hovedet. Med et blåt øje, blodudtrædninger i ansigtet og blod på det øre, hvor røveren ramte hende med en lygte, da han slog hende ned.

- Da jeg så det foto, kom det hele væltende igen. Alt det, jeg har prøvet at fortrænge i to år. Jeg begyndte næsten at græde, og det føltes så uvirkeligt, at det var mig på de billeder, fortæller Margit Steffensen, som så billederne for første gang i retten.


Stor lettelse at vidne

Hendes nu 82-årige husbond var hurtigere ude i verden og genoptog sit normale liv igen efter hjemmerøveriet. Hvor hans hustru reagerede med angst, blev han mere vred.

- Men jeg har da også haft mine dårlige nætter, indrømmer Leif Steffensen, der inden hjemmerøveriet havde et meget skrøbeligt helbred. Da røverne væltede ham omkuld, frygtede han, at den sonde og stomi, han har på maven efter flere operationer for kræft, skulle tage skade og dermed bringe ham i livsfare.

- De kunne meget nemt have slået mig ihjel med den brutale behandling, jeg fik den nat, fortæller Leif Steffensen og takker endnu en gang skæbnen for, at hjemmehjælperen kom og fandt parret tidligt om morgenen.

Leif Steffensen kom også med sin vidneforklaring i retten, og selv om der endnu er adskillige retsdage tilbage i sagen, der først falder dom i til januar, er parrets rolle i sagen nu færdig.

Hjemme i deres nye hjem, som parret flyttede til kort efter hjemmerøveriet, er der smil, latter og lettelse i stuen dagen derpå.

- Jeg har det så godt i dag. Noget er faldet på plads. Det var en kæmpe lettelse at vidne i retssalen. Det er dejligt, at det er overstået, men det er også godt overstået. Jeg voksede lidt inde i retssalen, og jeg føler mig også stærkere i dag, fortæller Margit Steffensen, som overvejer snart at genoptage sin hobby med pensler, maling og lærreder, som tidligere har givet hende mange gode stunder i det kreative værksted.

Hun har en opfordring til andre ofre for forbrydelser.

- Det er vigtigt, at man møder op, når man bliver indkaldt som vidne. Nogle melder sig syge, og jeg skal indrømme, at jeg heller ikke havde særlig meget lyst til at gå ind i det retslokale. Men man skal ikke være bange for at vidne, for der bliver passet godt på os. Der er sat et kæmpe apparat i gang i sådan en sag, og jeg synes, at man skal gøre sit for at hjælpe til, appellerer Margit Steffensen.


Tommelfingeren opad

For ægteparret er der nu et par måneders ventetid, inden retten afgør udfaldet af sagen. Leif Steffensen ser frem til dommen.

- Jeg håber selvfølgelig på, at de bliver dømt. Jeg vil godt have hævn. De var unødvendigt brutale ved os. Der var ingen grund til at binde og kneble os. De kunne have låst os ind på badeværelset i stedet, siger Leif Steffensen, som glæder sig over, at der er nye og mere indbrudssikre døre og vinduer i parrets nye bolig.

På natten med præsidentvalget sad Steffensens nabo oppe og så tv, men han hørte ingenting til hjemmerøveriet, før politiet strømmede til. I den nye bolig føler parret sig trygge ved, at de bor lidt tættere på naboerne.

Inden røverne forlod Margit og Leif Steffensen på gulvet i det kolde soveværelse, flåede den ene deres vielsesringe af. Så kiggede han på Margit Steffensen, gav hende en tommelfinger opad og forsvandt.

- Jeg følte mig fuldstændig jordet af den gestus. Jeg vil gerne returnere den tommelfinger til ham. Måske får jeg mulighed for det i retten til januar, siger hun.


Erstatning er ikke vigtig

De røvere, der var inde i ægteparrets hjem, gik derfra med indholdet af Margit Steffensens smykkeskrin og 3.600 kroner, som Leif Steffensen havde gemt under sit undertøj i et skab.

Mindst to af smykkerne har parret siden genkendt blandt de koster, som politiet har præsenteret dem for efter en ransagning hos de tiltalte.

Forsikringen har dækket smykkerne, og tilbage er et erstatningskrav på to gange 15.000 kroner for tort. Beløbet er fastsat af advokater og ikke imponerende i Margit Steffensens øjne.

- Men det er faktisk ligegyldigt med de penge. De gør ingen reel forskel. Vi får det jo ikke bedre af at få flere penge, slutter hun.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Tag ansvar for styrke… 12. november 2018 kl. 01.13

AF: JOHN WENNERWALD

Anoreksi og forældrerollen 11. november 2018 kl. 22.44

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Svindel og humbug 11. november 2018 kl. 00.46

AF: LILLI RUTHERFORD

Hvor er vi heldige i Guldborgsund 10. november 2018 kl. 16.03

AF: LILLI RUTHERFORD

Hvorfor skriver I om… 10. november 2018 kl. 13.22

AF: HELENE WIINGAARD

Til dig, der kørte min kat… 09. november 2018 kl. 15.57

Annonce