cookie-og-privatlivspolitik
- Vi er overordnet set tilfredse, men det vil stadig koste nogle dyrt, siger formand for brancheorganisationen Horesta i Region Sjælland, Allan Hansen. Arkivfoto
- Vi er overordnet set tilfredse, men det vil stadig koste nogle dyrt, siger formand for brancheorganisationen Horesta i Region Sjælland, Allan Hansen. Arkivfoto
Foto: Jan Knudsen

Guldborgsund

Opvejer ikke for tabt juleindtægt

- Der er kolleger, som ikke vil klare at miste december måneds indtægt, som for mange er den bedste måned på året, siger formand for Horesta i Region Sjælland.




30. oktober 2020 kl. 07:30 Af Anne Katrine Petersen

Annonce

SYDFALSTER Regeringen har med støtte fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Venstre sent tirsdag vedtaget at udvide og forlænge hjælpepakken til kultur- og erhvervsliv med 8 milliarder kroner. Pengene vil blandt andet gå til den hårdt trængte restaurations- og hotelbranche.

- Vi er overordnet set tilfredse. Kollegerne kan få hjælp til at dække omkostninger og lønninger, men det vil stadig koste nogle dyrt, siger formand for brancheorganisationen Horesta i Region Sjælland, Allan Hansen.

Indtil videre har han ikke hørt fra nogen af medlemmerne omkring hjælpepakken, men da forsamlingsforbuddet for de næste fire uger i fredags blev sænket til 10 personer, talte han med et par stykker, der ikke var særlig positive. Det rammer selskaber og julefrokoster, særligt hvis det bliver forlænget.

- Vi står på tærsklen til den mest indbringende måned på hele året. Med forsamlingsforbuddet bliver det umuligt for vores medlemmer at sikre den indtægt, der bærer dem igennem de stille måneder fra januar til marts. Det er der nogle, som ikke vil klare, siger han.


Klarer sig

På Mejerigaarden i Skelby har de to ejere, John Andersen og Mikael Hasling, haft en forrygende sommersæson med en fremgang i omsætning på 80 procent. Deres restaurant er derfor ikke berettiget til at få del i hjælpepakken, der forudsætter en nedgang i omsætning på 30 procent.

- Vi skal nok klare os, siger John Andersen.

De to ejere regner ikke med, det bliver muligt at holde julefrokoster, og gør sig i øjeblikket mange tanker om, hvad de kan tilbyde i stedet.

- Alle selskaber er aflyst, så vi overvejer, om vi kan lave nogle gode julemiddage og invitere folk ind i stuerne, så der trods alt kan være noget sammenkomst. Vi er jo meget privilegerede med alt den plads, vi har, fortæller Mikael Hasling.

John Andersen supplerer:

- Men hvis vi for eksempel skal tilbyde vores seks- eller syvretters menuer, er vi nok nødt til at åbne allerede klokken 17.30, når de allerede skal være ude klokken 22.00.


Ingen point for håndtering

Set med Mejerigaardens briller er der stadig plads til forbedring på Christiansborg, når de træffer beslutninger med så afgørende betydning for branchen.

- Der er ikke rigtig nogen langsigtede planer. Det gør det lidt vanskeligt for os at planlægge. I Tyskland lukker de alt ned nu for at åbne til jul. Det kunne have været en bedre løsning, mener John Andersen og Mikael Hasling.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: NILS JØRGENSEN

Torvet Nykøbing 16. november 2020 kl. 16.03

AF: JOHN WENNERWALD

Goddag til kontantløst samfund 15. november 2020 kl. 21.43

Annonce