cookie-og-privatlivspolitik
Refa har 13 forskellige stationer til plastik på genbrugspladsen.
Refa har 13 forskellige stationer til plastik på genbrugspladsen.
Foto: Jan Knudsen

Guldborgsund

Plastik bliver til varme

Refa modtager 800 tons genbrugsplastik om året.




04. oktober 2019 kl. 16:40 Af Maria Juel Glasius

Annonce

NYKØBING Billeder af dansk husholdningsplastik gik tidligere på ugen over skærmen, efter at TV2s journalister fandt Kim's chipsposer og bøtter med "lækker flødeis" i store skraldebunker i Malaysia.

At dansk affald er havnet der, kommer ikke som en stor overraskelse for affaldschef hos Refa, Niels-Erik Zakariassen. For det er enormt svært at få tilstrækkelig dokumentation for affaldet, når først det er solgt til Tyskland, siger han.

Han tør dog godt med hånden på hjertet sige, at det ikke er affald fra borgere i Guldborgsund og Lolland kommuner, man har fundet. Den plastik, som man her smider i skraldeposen under vasken, bliver nemlig brændt på Refas anlæg og udnyttet til varme til husholdningerne.

Det er ikke det mest optimale. Hverken for anlæggene, der helst tåler en lavere brændingsgrad, end plastik kan byde på, eller for borgere og klima. Men det er endnu ikke lykkedes at finde en virksomhed, der ville stå for at sortere plastikken fra husholdningsaffaldet og genanvende det i Danmark, forklarer Niels-Erik Zakariassen. Så indtil at Refa selv eller regeringen finder en løsning, bliver plastikken brændt lokalt.

Til gengæld genanvendes stort set al den plastik, som borgerne afleverer på genbrugsstationen og sorterer i 13 forskellige containere. Selvom plastikken transporteres til særligt Holland og Tyskland, har Refa et ret klart billede af, hvor meget der genanvendes. Virksomheden har nemlig en aftale med et tysk firma, der melder ud, hvor meget der pilles fra lasten, fordi det for eksempel er sorteret forkert eller er affald, og hvor meget der er, når det møder den første bearbejdning i landet.

- Vi ligger mellem 80 og 97 procent på genanvendelse. I forhold til vandflasker uden pant, fordi de måske er købt i Tyskland, genanvendes 97 procent af det, vi leverer. Det er derfor, vi beder borgeren om at sortere tingene i de her specifikke stationer. For så kan vi springe et led over, siger han.

I Guldborgsund har husejere mulighed for gratis at få en skraldespand med rum til papir og aviser, glas og metal, der kan genbruges. Papir køres til en svensk papirfabrik og genanvendes for langt det mestes vedkommende. Glas og metal køres til et glasværk i Næstved, hvor et tysk firma sorterer metallet fra og sælger det til genanvendelse. Imens går glasset ind i produktionen i Næstved.

- Her kan vi ikke rigtig følge vores mængder, fordi det puljes med andre produkter. Men de er godt tilfredse med aftalen, så det er vi også, siger Niels-Erik Zakariassen.

Refa har tidligere modtaget 300 tons plastik til genbrug årligt. Men i år har stationen modtaget 800 tons.

- Vi mener, at det viser, at borgerne gerne vil genbruge.

Og det er heldigt, for affaldschefen forventer, at der senest i januar kommer en ny national affaldsplan. Fra EUs side er der et krav om, at man senest i 2025 skal indsamle og genanvende mindst 55 procent af al emballageplastik. I 2030 vil det krav stige til 65 procent.

- Så kravene er på vej, og det giver god mening. Men lad os også undgå at forcere noget. For så kan det være, at vi kommer til at sende det til steder, vi ikke har kontrol med.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

Annonce