Annonce
Guldborgsund

RUC vil udflytte studiepladser

I 2019 besøgte studerende fra RUC Nykøbing ved forskningsfestivalen "Vores Viden". I 2026 er universitetet klar til at oprette en eller to filialer i en by på Sjælland - og det kunne være netop Nykøbing. Foto: Claus Hansen

Nykøbing er nævnt som mulig placering for en filial under RUC for at styrke samarbejdet mellem de studerende og de sjællandske kommuner, organisationer og virksomheder

NYKØBING Regeringen ønsker at rykke flere studiepladser ud af de fire store universitetsbyer, og Roskilde Universitet er klar til at følge opfordringen.

I en pressemeddelelse udtaler rektor Hanne Leth Andersen, at universitetet vil gennemføre konkrete, afgrænsede uddannelsesaktiviteter på steder i Region Sjælland, hvor der er "potentiale for et givende samarbejde mellem studerende, virksomheder, organisationer og kommuner."

- Vi vil videreudvikle vores lokale aktiviteter, så vi skaber endnu bedre rammer for, at kandidatstuderende kan indgå i projekt-, praktik- og specialesamarbejder med regionale aktører i løbet af deres uddannelsesforløb.

Baggrunden for udflytningsplanen er regeringens udmelding om, at universitetet skal reducere optaget på hovedcampus med 3-5 procent (svarende til 144 studerende) frem mod 2030 via udflytning eller mindre optag af studerende.

Mange af Roskilde Universitets fag og uddannelser har tradition for lokalt forankrede uddannelsesaktiviteter. Dette lægger ledelsen vægt på at bygge videre på, fortæller rektor Hanne Leth Andersen:

- Vi kommer til at indgå aftaler med lokale partnere, som skal være med til at gøre det mere tilgængeligt for de studerende at komme i kontakt med lokale virksomheder eller institutioner. Vi håber også, de vil støtte med at skaffe bolig midlertidigt, mens studerende for eksempel laver projektarbejde eller speciale lokalt, siger hun.

På længere sigt er der desuden planer om at oprette en eller to uddannelsesfilialer med et antal studiepladser uden for Trekroner, som man som kandidatstuderende kan blive optaget på.

- Det gør vi ikke mindst for at leve op til kravene fra regeringen, som siger, at udflytningen af de enkeltstående undervisningsaktiviteter maksimalt må udgøre en tredjedel af den samlede udflytningsplan. Men vi tror også på, at dette vil være en spændende og attraktiv model for nogle studerende. Det vil konsekvent bringe virkelighedsnære udfordringer ind i deres uddannelsesforløb, gerne tværfagligt på tværs af uddannelserne - og samtidig give dem et forspring på arbejdsmarkedet, når de efterfølgende skal finde et job, siger Hanne Leth Andersen.

Hvis man søger optagelse lokalt på en filial, vil man tage lidt over halvdelen af sin kandidatuddannelse dér. Det kan være i form af et praktikforløb eller et semesterprojekt i en virksomhed og et efterfølgende speciale. Samtidig vil universitetet sammen med kommunerne søge at skaffe de unge adgang til relevante studenterjob lokalt og lægge op til mentorordninger.

Formand for regionsrådet, Heino Knudsen (S), glæder sig over planen om at styrke universitetets rolle regionalt:

- Roskilde Universitet huser mange af landets dygtigste forskere og uddanner hvert år mange kompetente mennesker, der skaber værdi hos sjællandske virksomheder og organisationer. Med de store samfundsudfordringer inden for blandt andet grøn omstilling, sundhed og klima er der mere end nogensinde brug for universitets viden og uddannelser i regionen. Derfor er det også meget positivt, at Roskilde Universitet vil styrke deres tilstedeværelse og samarbejde med aktører i regionen. Som region vil vi gøre vores til, at Roskilde Universitets planer for udflytning bliver en succes og skaber værdi lokalt og regionalt.

Det vil være oplagt at lade de kommende lokale studiepladser blive en del af eksisterende studiemiljøer i for eksempel Næstved, Nykøbing eller Holbæk, hvor universitetet allerede har forsknings- og uddannelsessamarbejder, fortæller Hanne Leth Andersen.

  • I 2019 besøgte studerende fra RUC Nykøbing ved forskningsfestivalen "Vores Viden". I 2026 er universitetet klar til at oprette en eller to filialer i en by på Sjælland - og det kunne være netop Nykøbing. Foto: Claus Hansen
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken