Regnskabet for Guldborgsund ligger i den lave ende

GULDBORGSUND Det var ikke noget prangende årsregnskab, som Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg tirsdag skulle godkende.

Da man lagde budgettet for 2018, forventede man et overskud på 259,5 millioner kroner, men ved regnskabsårets slutning ligger resultatet for den ordinære driftsvirksomhed på 102,3 millioner kroner i overskud.

Det er 110,1 millioner kroner mindre end forventningen, og derfor lever resultatet ikke fuldt ud op til forudsætningerne i den økonomiske politik for 2018-2021.

- Det er ikke et prangende årsregnskab, vi kan se tilbage på, og det ligger en anelse under, hvad vi havde regnet med. Jeg havde gerne set, at det lå på niveau med sidste år, siger borgmester John Brædder (G).

Han tilføjer, at selv om beløbet er lavere end håbet, er det godt nok.

- Der er ikke noget alarmerende over det. Vi skal blot holde et fokus på driften i de kommende år.

Beløbet bør være på omkring 240 millioner kroner for at skabe et råderum, der både kan sikre en nettoafvikling af kommunens langfristede gæld og give rum til nye anlægsinvesteringer, som borgerne kan nyde godt af.

Årsagen til det mindre resultat er blandt andet en konsekvens af, at der er givet tillægsbevillinger til driften på i alt 125,7 millioner kroner. Beløbet er fordelt imellem stort set alle udvalg.

På børne- og familieområdet har man blandt andet oplevet et øget pres på antallet af tvangsfjernelser, og det har kostet nogle penge.

- Men da vores likviditet er god nok, har vi valgt, at udvalgene skal arbejde med punkterne over de næste to år. På den måde undgår vi grønthøster-metoden og laver kloge besparelser, som går mindst ud over kernevelfærden. Her ønsker vi ikke at spare, siger John Brædder.

Han forklarer, at man har mange forebyggende foranstaltninger i gang i øjeblikket, og fra politisk side forventer man, at det vil have en positiv effekt på bundlinjen.

Blandt andet har man igangsat sundhedsforebyggelse på flere parametre og tiltag på børne- og ungeområdet, der skal skåne kommunen for udgifter i fremtiden.

Madens Folkemøde var også på programmet ved udvalgsmødet. Guldborgsund og Lolland kommuner har bidraget med 75.000 kroner til konceptudvikling samt 250.000 kroner til planlægning, forberedelse og udførelse. Men ved hjælp af private sponsorer er budgettet løftet til tre millioner kroner.

- Jeg har en stor tiltro til, at Madens Folkemøde skal blive en stor succes. Men for at det skal blive en succes, skal det løftes til at være et landsdækkende arrangement.

Borgmesteren deltager selv i en debat med titlen "Støtter din kommune lokale fødevarer".

- Vi søger at være et fyrtårn inden for fødevarer. 25 procent af alle private arbejdspladser i kommunen er inden for fødevarer, også selve forædlingsdelen. Så vi er et fyrtårn.

Der er et DNA i at brande sig på fødevarer, forklarer han, og det er oplagt for en kommune, der har flere solskinstimer og bedre landbrugsjord end mange andre steder.

- Men vi kan blive meget stærkere. Det nytter ikke noget, at det kun er os selv, der ved, at vi er dygtige. Det skal vi have ud til resten af landet. Mit håb er, at virksomheder fremover tænker Lolland-Falster ind, når man skal lave en produktion af en given art eller forædling, hvor man indarbejder bioøkonomi.