Rejsen fra Christian til Sasha Louise begyndte i Alstrup

ALSTRUP Han var aldrig selv i tvivl. Følelsen var dyb, naturlig og uundgåelig. Christian var en pige - indeni.

Da han var en lille dreng, fyldte det ikke så meget. Hans hår var godt nok længere end de fleste andre drenges. Han var meget glad for at lege med sine Barbiedukker. Og når der var skolekomedie, var Christian hurtig til at trække i stuepige-kostumet.

Men da drengen udenpå voksede til, blev det sværere for ham at få lov at holde fast i pigen indeni.

- Jeg oplevede, at der var voksne, som forsøgte at lave mig om. Jeg skulle som barn og ung passe ind i en normalitet. Det var ikke omgivelserne, der skulle tilpasse sig, så der også var plads til mig. Det var til tider barskt, selvom jeg tror, at de voksne gjorde det i en god mening og i et forsøg på at beskytte mig, fortæller Sasha Louise Sprange.

Hun er nu 37 år og tilbage i Alstrup. Christian er væk. En kønsskifteoperation for otte år siden tog det sidste af ham med sig.

I hovedgaden i landsbyen går en kvinde, der dyrker sine feminine sider med stolthed.

Det lange, lyse hår får en tur med børsten, inden fotografen går i gang.

Sasha har en bh med i tasken, men hun tager den ikke på, for det gør ikke noget, at vi kan se hendes bryster strutte.

Nederdel, bar mave og mode-gummistøvler spiller op til hendes lysende blå øjne, der er fremhævet med makeup af en stilsikker og rutineret hånd.

Det er godt at være tilbage, fortæller Sasha Louise. Hun føler sig stadig hjemme her i Alstrup, hvor hun boede med sine forældre og søster fra hun gik i 2. til 7. klasse på Nørre Vedby Skole i 1990'erne.

I dag er hun for mange kendt fra tv, hvor hun blandt andet har optrådt i TV3s reality-serie "Robinson Ekspeditionen" og DR3s portræt af en række transkønnede piger og kvinder i "Hunkøn". Læsere af Ekstra Bladets side 9 har også flere gange set hende der med ganske lidt tøj på.

Når Sasha Louise tænker tilbage på sine barneår i Alstrup, er det med en følelse af omsorg overfor et anderledes barn, som fik oprigtig opmærksomhed fra naboer, venner og lærere i et børneliv, der i perioder var præget af forældrenes alkoholmisbrug.

- Jeg kan huske en iskold vinter, hvor min familie frøs i vores dårligt isolerede hus. Vi sad pakket ind i tæpper, da naboerne kom med varm suppe til os og hyggede om os. De brugte også en hel dag på at save brænde til os, så vi kunne få gang i kakkelovnen. Det var virkelig en god dag...

- I København kan man have venner, som man så lige pludselig ikke hører fra mere. Fordi de i virkeligheden var "fake friends". Det fandtes ikke i min barndom, hvor venner var rigtige venner. Man var der for hinanden og passede på hinanden. Man kunne stole på og regne med hinanden. Det er dejlige værdier, som jeg har taget med mig og værdsætter højt, fortæller Sasha Louise Sprange, mens hun genopdager Alstrup i 2020-versionen.

Hun finder sin bedste veninde Mysses hus og husker, hvordan Mysses far delte ud af friskfangede fisk og rejer. Hun husker ponyen Puf, som var lidt arrig, men en god ven. Og hun lader tankerne løbe ad stierne til skov og strand på sommerdage, hvor barndommen var lys, tryg og varm.

Men selvom Sasha Louise oplevede, at der var højt til loftet i Alstrup, var der grænser.

- Jeg havde gode venner og veninder, jeg kunne stole på. Men jeg skulle alligevel passe ind i forhold til det, der var genkendeligt. Da jeg var lille, fik jeg lov at være anderledes, men fra 5. klasse begyndte jeg at mærke det på den ikke så fede måde, fortæller hun.

Christian gik som 10-12 årig ud i verden med en lys stemme, en lille krop klædt i stramt tøj fra Føtex og langt sort hår. På en god dag lignede han teenageidolet Megan Fox, og han så sig selv som pige, model og skuespiller.

Men de andre drenge blev forvirrede.

- Hvorfor ligner du en pige, når du ikke er en pige? lød det direkte spørgsmål i skolegården. Og Christian vidste ikke, hvad han skulle svare.

- Jeg havde ikke noget svar at give, for jeg vidste det ikke selv. Jeg havde ingen, jeg kunne snakke om det med. Mine forældre mestrede ikke den samtale, og det gjorde mine lærere heller ikke. Så jeg valgte at skubbe det væk. Så længe det ikke blev sagt højt, eksisterede det ikke, blev min strategi, husker Sasha Louise.

Efter skoletiden på Nordfalster flyttede familien til Sakskøbing, og Christian ramte puberteten hårdt på Sakskøbing Skole.

De første ansatser til skæg brød ud på drengekinderne, og Christians far forklarede uindpakket, at dunene var et skridt på vejen til at blive en mand. Men Christian ville ikke være en mand. Og de næste år blev svære.

- Som 14 årig ændrede mit udseende sig en del. Jeg kunne ikke længere holde fat i mit Megan Fox-look, men lignede mere og mere Michael Jackson - i den dårlige version, husker Sasha Louise og griner lidt sørgmodigt ved tanken om, hvordan de maskuline og mere markerede træk sneg sig ind på Christians forvirrede krop.

Freak. Klammo. Weirdo, var nogle af de skældsord, der ramte ham i skolegården i Sakskøbing. Sammen med spytklatter.

Efter folkeskolen forsøgte Christian sig på Handelsskolen i Nykøbing, men han kedede sig og droppede ud.

Han forlod Lolland-Falster som 21-årig. Aldrig kysset og usikker på sin plads i verden.

I København ventede den første romance med en latinamerikansk mand, der åbnede den unge Christians hjerte og gav ham troen på, at der også var kærlighed til ham.

Storbyen foldede mangfoldigheden og anonymiteten ud under ham på et tidspunkt, hvor han havde fået nok af provinsens snærende greb.

Han levede som homoseksuel mand i nogle år, men det var stadig ikke det rigtige liv for ham.

I 20'erne begyndte han sit skifte til kvinde ved hjælp af hormonbehandling. Det endelige skridt blev taget i Miami i USA hos en læge, der gav Sasha Louise det store kønsskifte mod en betaling på 700.000 kroner.

- Jeg solgte min lejlighed og brugte alle pengene på operationer, der har hjulpet mig derhen, hvor jeg er i dag. Det har været dyrt, hårdt og smertefuldt, men det har været det hele værd. Jeg ville ikke undvære noget af rejsen, for den har jo gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg har det godt, jeg ved hvem jeg er, og jeg står godt fast i mine gummistøvler, forsikrer hun.

Hun drømmer om familie og om at adoptere et barn en dag. Hvis det lykkes, skal barnet ikke vokse op i storbyen.

- Jeg vil gerne tilbyde et barn de samme dejlige kerneværdier, jeg fik med fra min opvækst i Alstrup. Det handler om at være en god veninde, at være stabil og holde aftaler. At passe på hinanden i forhold og ægteskab. Ikke noget med spidse albuer som i storbyen. Jeg kan indimellem blive overrasket over, at den rejse, jeg har været igennem, ikke har fået mig helt ned med flaget, når jeg bor i København, der kan være ret kold og brutal. Men jeg har en naiv tilgang og tror på det bedste i mennesker. Det har jeg med mig fra min barndom, og det vil jeg gerne give videre, fortæller Sasha Louise Sprange, som godt kan se sig selv flytte tilbage til Lolland-Falster med en kommende familie.

Der er fra 1990'erne til 2020 sket meget med danskernes åbenhed, som har gjort det lidt nemmere at falde udenfor den mest almindelige kønsopfattelse. Det mærker Sasha Louise Sprange. Men der er stadig plads til forbedring, synes hun.

- Det handler grundlæggende om accept og forståelse for hinanden. Vi skal give hinanden mere plads til at være dem, vi egentlig er. For når vi som mennesker lægger et låg på hinanden eller os selv, får vi ikke lov til at udfolde vores fulde potentiale. Det gælder uanset, om man er transkønnet eller ej. Hvis vi giver hinanden plads, kan vi alle sammen vokse og blive meget spændende individer. Det vil være mit råd til mennesker, der møder en lille fyr som Christian, som de gerne vil hjælpe, slutter Sasha Louise Sprange.

Læs i næste uge om Sasha Louise Spranges liv som kvinde - blandt andet om, hvad hun opnår ved at tage tøjet af som Side 9-pige i Ekstra Bladet.