cookie-og-privatlivspolitik
Væggerløsehallen er blevet pakket delvist ind forud for renoveringsarbejdet, så håndværkerne kan gå i læ for efterårs- og vintervejret og arbejde.

2

Billeder

Væggerløsehallen er blevet pakket delvist ind forud for renoveringsarbejdet, så håndværkerne kan gå i læ for efterårs- og vintervejret og arbejde.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Renovering af brændt hal i udbud

Det vides endnu ikke, hvornår renoveringsarbejdet kan gå i gang. Det skal først aftales med den udvalgte entreprenør.




21. oktober 2020 kl. 17:28 Af Jakob Poulsen

Annonce

VÆGGERLØSE Godt fire måneder efter, at Væggerløse Hallen blev raseret af en voldsom brand, er vejen mod en renovering blevet et par skridt kortere.

Mark Stig Andersen, leder af Guldborgsundhallerne, som Væggerløse Hallen er en del af, fortæller, at renoveringsarbejdet er sendt i udbud til tre entreprenører, som har frist indtil fredag 30. oktober til at afgive tilbud.

- Forsikringsselskabets taksator har gennemgået hele hallen og lavet en liste over, hvad der skal laves. Den tilbudsliste er så blevet sendt i udbud til tre entreprenører i uge 41, og de har frist til udgangen af uge 44 til at afgive tilbud.

- Når tilbuddene er kommet ind, vil taksatoren kigge på dem og prioritere, hvem, han mener, der skal have opgaven. Det skal derefter godkendes af kommunen, og hvis der er enighed, kan arbejdet sådan set gå i gang, forklarer Mark Stig Andersen.

Der er tale om en såkaldt en-til-en-renovering, hvilket vil sige, at man ikke laver nogen større ændringer, men erstatter det brændte med noget tilsvarende i det omfang, det er muligt.

På grund af EU-udbudsreglerne er det indtil videre hemmeligt, hvem der har fået lov at afgive tilbud, og hvad listen over opgaver, der skal laves, indeholder.

Guldborgsund Kommune har dog betinget sig, at en af de tre tilbudsgivere er en lokal entreprenør, oplyser Mark Stig Andersen.

Det vides endnu ikke, hvornår renoveringsarbejdet kan gå i gang. Det skal først aftales med den udvalgte entreprenør. Af samme årsag er Mark Stig Andersen heller ikke meget for at komme med et bud på, hvornår arbejdet kan være færdigt, så hallen atter kan tages i brug.

- Der er så mange ubekendte i det her, at det vil jeg ikke spå om. Jeg forstår godt, at brugerne bare gerne vil have hallen tilbage snart, men vi er også nødt til at sikre, at det bliver gjort på den rigtige måde, forklarer han.

De foreninger, der mistede deres haltider som følge af branden, er blevet genhuset i andre haller eller lokaler foreløbig til og med næste sommer.

Væggerløse Hallen brændte 16. juni, da en ukrudtsbrænder fik fat i noget af hallens sidebeklædning, og derefter gik det stærkt. Branden spredte sig til store del af hallen og taget over cafeteriaet, der ligger i en tilbygning til selve hallen.

Slukningsarbejdet varede næsten otte timer, og man frygtede på et tidspunkt, at hallen ville brænde ned, så der skulle bygges en helt ny hal.

Det har sidenhen vist sig ikke at være nødvendigt, men der venter dog stadig et stort stykke arbejde, før der igen kan spilles badminton, håndbold, indendørs fodbold og så videre i hallen.

Hvor meget renoveringen kommer til at koste vides ikke endnu. Det afhænger af de tilbud, der kommer ind i løbet af de kommende dage.

Læs også artiklen" Slukningsarbejdet tog otte timer"



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce