cookie-og-privatlivspolitik
Erling Clausen fra Kikko Bar har heldigvis stadig godt med bookinger i bøgerne.

3

Billeder

Erling Clausen fra Kikko Bar har heldigvis stadig godt med bookinger i bøgerne.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Restriktioner rammer erhvervslivet

Aflysningerne er begyndt, men der er stadig gang i julefrokosterne.




26. november 2021 kl. 07:02 Af Andreas Johansen

NYKØBING Der er ingen vej udenom. Nye coronarestriktioner truer i horisonten - formentlig nogle, der minder om, hvad vi var underlagt sidste vinter, altså noget med mundbind indendørs, de allerede implementerede coronapas, og hvad der ellers kommer fra øverste myndighed.

Folketidende tog onsdag en snak med nogle af dem, der har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan de kommende uger i restaurations- og underholdningsbranchen ser ud.

- Vi husker den seneste gang, der blev lukket ned, og det var ikke sjovt. Især fordi vi i denne tid mest har lyst til at hygge os. Ingen forventer en abefest. Alligevel oplever jeg, at de fleste er afventende med at bestille. Man bliver presset, hvis man er restauratør og skal leve af julefrokoster. Jeg har trods alt en lille butik med åbent fredag og lørdag, og hvor der kommer pænt med mennesker for at købe julegaver. Men for restauranterne er det rigtig hårdt at skulle undvære julefrokosterne, fortæller Martin Iversen, ejer af Falster Destilleri og Bryghus i Væggerløse.


Et dybt suk

Da Carina Ulrik Sørensen fra Nykøbing F. Teater hører, hvad undertegnede vil spørge ind til, lyder der et langt og højlydt suk.

- Det er ingen hemmelighed, at det også rammer os. Vi kan mærke hver eneste gang, der bare er pressemøde. Da vi åbnede igen i august, var folk supermotiverede for at komme ud og deltage i alt muligt - her de sidste 14 dage er billetsalgene på arrangementer, som ellers altid er udsolgte, dalende - til nogen sælger vi kun en tredjedel af, hvad vi plejer, forklarer Carina Ulrik Sørensen.

Annonce

Erling Clausen, der driver Kikko Bar, trækker også lige vejret tungt, før han fortæller om situationen set fra sin plads ved Lindholmcentret.

- Nu er det begyndt at komme igen, det kan vi godt mærke. Lige nu er 200 kuverter til julefrokoster blevet aflyst. Det er bestemt en del. Nu skal de jo sidde og kigge på det her på Christiansborg, så der kommer nok yderligere restriktioner - så kan man nok forestille sig, der sker mere.

- Jo mere de strammer skruen, jo flere ryger der fra. Det er er sådan, det er. Folk ringer og afmelder og siger, de er nervøse. Det er særligt arbejdspladsernes julefrokoster, det går udover - familiearrangementerne holder ved endnu, fortsætter Erling Clausen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE