cookie-og-privatlivspolitik
Nikolaj Bisgaard klør på med byggeriet, selvom det er uvist, om naboer vil gå videre ad rettens vej for at forhindre byggeriet.

2

Billeder

Nikolaj Bisgaard klør på med byggeriet, selvom det er uvist, om naboer vil gå videre ad rettens vej for at forhindre byggeriet.
Foto: Anne Katrine Petersen

Guldborgsund

Retten gav bygherre medhold

- Vi er ikke ret godt beskyttede. Vi kæmper en ulige kamp med en kommune, der gør, som det passer den, mener nabo.




20. november 2020 kl. 20:20 Af Anne Katrine Petersen

Annonce

MARIELYST I begyndelsen af denne uge afgjorde retten i Næstved, at der ikke skal nedlægges et fogedforbud mod byggeriet af det 331 kvadratmeter store poolsommerhus på Pimpernelvej i Marielyst . 47 naboer til byggeriet tog sagen til retten, da de ikke mener, at byggeriet lever op til lokalplanen for området. Men dommeren i Næstved var uenig, og dermed kan byggeriet fortsætte.

Det er bygherre Nikolaj Bisgaard godt tilfreds med.

- Jeg er glad for afgørelsen, men der er stadig ankemulighed, siger entreprenøren, der har støbt det meste af fundamentet og swimmingpoolen.


Ryste posen

Rasmus Ravn er en af Nikolaj Bisgaards kommende naboer. Han er aktiv i arbejdet for at bremse byggeriet.

- Lige nu går vi og overvejer og diskuterer, om vi skal anke dommerens afgørelse til landsretten. Måske skal vi ryste posen igen og se, om der er andre muligheder. Det er selvfølgelig noget, vi også taler med advokaten om, siger han.

- Vi mener, vi har en god sag, og at byggeriet er i strid med lokalplanen. Vi er meget ærgerlige over, at vi ikke fik medhold i Næstved.


Principiel sag

For Rasmus Ravn og de andre naboer er det væsentligt at få et fogedforbud mod byggeriet hurtigst muligt.

- Så kommunen ikke bare godkender byggeriet, fordi det står færdigt.

Sagen om byggeriet på Pimpernelvej har ad flere omgange trukket overskrifter i medierne. Naboerne til byggeriet af det 331 kvadratmeter store hus med plads til cirka 30 overnattende frygter, at sommerhuset alene bliver bygget med udlejning for øje.

- Vi mener ikke, at et sommerhus, der må udejes 41 uger om året, passer ind i det meget rolige område. Hvis der skal være nye gæster 41 gange om året, tvivler vi på, at der bliver værnet om området her som en fredelig oase, mener Rasmus Ravn.

Han fortæller, at sagen er blevet principiel for ham. Det bør ikke være i orden, at man som almindelig borger kan købe noget med udgangspunkt i en lokalplan, som det viser sig, at andre ikke skal følge, siger han og henviser til et af kernepunkterne i striden, nemlig at naboerne ikke mener, at bebyggelsesprocenten af grunden bliver overholdt.

- Vi kæmper ikke bare for os selv, men også for andre. Der er problemer med det her fra Nordjylland til Nordsjælland, siger han.


Klør på

Tilbage på Nikolaj Bisgaards byggegrund er der travlhed.

- Jeg er nødt til bare at klø på og lave noget, siger entreprenøren, der selv går og bygger huset.

Modstanden fra naboerne har både haft økonomiske og personlige konsekvenser, fortæller han. Udgifterne til advokaten får han dog dækket, da taber betaler sagens omkostninger.

- Men det er ikke blevet den drøm om et byggeri, jeg troede, det skulle være. Det er ikke afslappet, fordi jeg fornemmer, der bliver holdt øje med hvert skridt, jeg tager, siger han og fortsætter:

- Min kone har nærmest ikke lyst til at komme her.

De stridende parter har forsøgt at løse uoverensstemmelserne hinanden imellem uden held. Rasmus Ravn understreger, at det ikke er personligt, men at det piner naboerne, at byggetilladelsen overhovedet blev givet.

Derfor har de også stævnet kommunen for at handle i strid med lokalplanen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce