cookie-og-privatlivspolitik
Særligt når vejret er gråt og vådt, fouragerer bramgæssene op til 10.000 ad gangen. De er fredet på rødlisten såvel globalt som i Danmark.

8

Billeder

Særligt når vejret er gråt og vådt, fouragerer bramgæssene op til 10.000 ad gangen. De er fredet på rødlisten såvel globalt som i Danmark.
Foto: Claus Hansen

Guldborgsund

Roerester er næsten nok for gæs

Jørn Dalby har op til 10.000 bramgæs på høstet roemark.




24. november 2021 kl. 17:40 Af Anne Katrine Petersen

STAVREBY 10.000 bramgæs på én mark. Det plejer at være en nyhed, der kan få mangt en landmand med støvlerne plantet solidt i den fede muld til at hidse sig op. Men marken er reserveret til gæssene.

- Førhen pløjede vi resterne fra roehøsten ned, men nu lader vi det ligge, så bramgæssene har noget at spise, siger han.

Udover roer spiser bramgæs meget gerne vinterhvede. Det er den slags afgrøder, der lige nu står fine og grønne. Afgrøder, som landmændene ikke er lige så villige til at dele med gæssene.

Jørn Dalby er én af flere landmænd, der lader roeaffaldet ligge. Det sker som følge af et projekt, hvor Seges, Vkst, Guldborgsund Kommune og Aarhus Universitet er gået sammen for at kortlægge bramgæssenes bevægelsesmønstre og undersøge effekten af forskellige afværgeforanstaltninger. Projektet, der blev startet i 2019, er nu afsluttet, og til januar vil man præsentere de endelige resultater.

En af initiativtagerne til det projektet er jæger og medlem af Danmarks Jægerforbunds Hovedbestyrelse, Christian Clausen. Han sidder i Guldborgsund Kommunes Grønne Råd, hvor også landmændene er repræsenteret. Sammen besluttede de sig for at prøve at finde en løsning på problemet med, at bramgæs æder afgrøderne. Gåsen er nemlig fredet og må kun skydes, hvis der er givet tilladelse til at skræmme dem væk.

Annonce

- Det har været spændende at være med til at prøve at løse en udfordring, og den her udfordring er der mange holdninger til, siger Christian Clausen.

Det udsagn bakkes op af Jørn Dalby.

- Nogle har også rejst problematikken, at vi får flere gæs ved at give dem gode muligheder. De vil bare have dem helt væk. Men det kan vi jo ikke. Så længe de sidder på roemarken, gør de ingen skade, og i forhold til vinterhveden må vi søge de reguleringstilladelser, som kan være med til at skræmme dem væk, mener han.

Udfordringen er nemlig den, at bramgæssene tilsyneladende ikke kan nøjes med roerne.

Christian Clausen fortæller:

Annonce

- Jeg kender ikke til bramgæssenes fordøjelse, men vi ser et mønster, hvor de starter med at spise roeaffaldet. Den sidste time går de over til vinterhveden. Så skaderne kommer stadig, men hvor store er de?

Det er blandt de spørgsmål, både jægere og landmænd håber at få svar på ved mødet til januar.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE