Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Nye etiske retningslinjer omkring havturisme hilses velkommen.
SYDØSTLOLLAND Det er populært at tage på sæl- og marsvinsafari i de danske farvande - herunder også med udgangspunkt i Nysted.
Faktisk er det blevet så populært, at der ifølge Miljøstyrelsen er brug for et sæt etiske retningslinjer omkring den stigende havturisme, således at havdyrene ikke generes.
Det kunne man forleden læse om hos DR, og denne nyhed nåede også forbi skipper Mikael Andersen fra "Drost". Sidstnævnte turbåd er som bekendt det lokale tilbud om en sejlende oplevelse til den lokale sælbestand på havet syd for Nysted, og her blev der taget godt imod udsigten til de kommende etiske retningslinjer.
- Det er en god idé med de nye regler. Vi kontaktede for mange år tilbage Naturstyrelsen for at sikre, at vi overholdt alle krav, og vi fik dengang for fem år siden lavet en aftale omkring, hvordan man gør i forhold til vores sælsafari. Siden har der været arrangeret møde, hvor alle har kunnet komme til orde i forhold til at planlægge ture til sælerne, så vi ikke generer dem. Så man kan godt sige, at vi er lidt på forkant i forhold til de her nye etiske retningslinjer for havturisme, fortæller skipper Mikael Andersen fra Nysted Sælsafari.
På nystedsealsafari.com kan man finde meget mere om den lokale sælsafari, og den vej er der blevet klikket i stor stil oven på corona-krisen.
Der er således masser af gang i sælsafarien igen med udsolgt mange dage frem lige pt. Men hver gang der ikke er for meget blæsevejr, bliver der sejlet ud til sælerne. Og hos Nysted Sælsafari hver gang med en forlængst "hjembragt" certificering fra Naturstyrelsen samt op til 12 sælturister med ombord.
KOMMENTARER