Sagen der nægter at lægge sig

NYKØBING Forsøgte den unge sygeplejerske Christina Aistrup Hansen at slå patienter på Nykøbing Sygehus ihjel?

Eller var hun et uskyldigt offer for uheldige sammenfald, ondsindet sladder, jalousi og skyllerumssnak?

Den diskussion levede stærkt under sagen i både byretten og landsretten, hvor sygeplejersken i første omgang blev idømt livstid for drab. Og da hun i ankesagen fik 12 års fængsel for drabsforsøg.

Men snakken om den helt særlige og skrækindjagende sag på sygehuset lagde sig ikke, hverken da den første eller den anden dom faldt. Og nu, hvor der er gået næsten to år, siden landsretsdommen faldt i maj 2017, er der skrevet endnu et kapitel i sagen.

Eller rettere en hel bog om "Sygeplejersken - en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager", der netop er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

På 314 sider gennemtrawler journalist ved dagbladet Politiken Kristian Corfixen sagen. Den 30-årige forfatter har gravet sig igennem 3.000 siders patientjournaler, obduktionsrapporter, retskemiske undersøgelser, sms- og mailkorrespondancer, ekspertudtalelser, referater fra retsmøder, medicinlister, afhøringsrapporter og politirapporter.

Og han har interviewet flere end 50 kilder. Herunder politiets kronvidne, sygeplejersken Pernille Larsen og den dømte Christina Aistrup Hansen i fængslet i Jyderup, hvor hun afsoner.

Hvorfor? Hvad er der mere at sige om sagen, der jo er afsluttet ved to retsinstanser? Hvad gavner det at endevende den igen i stedet for at sætte punktum?

Det er netop punktummet, Kristian Corfixen vil bidrage til.

- Det er sagen, der ikke vil lægge sig. Fortællingen om Christina Aistrup Hansens uskyld lever endnu. Der er endda folk, der går rundt og siger, at det i virkeligheden var politiets kronvidne, der gjorde det. Der er virkelig brug for at få sat punktum i sagen, og det er det, jeg har forsøgt at gøre med bogen. Jeg gennemgår alle de mange, mange lag, der er i sagen, og jeg lægger det hele frem. Jeg beskriver begge sider af de "lejre", der har været, fortæller Kristian Corfixen og tilføjer:

- Når folk har læst bogen, er det mit håb, at de vil tale om sagen på et oplyst grundlag og ikke ud fra brudstykker, de har samlet op fra en overskrift hist og her.

Selv har forfatteren skrevet en god portion af de overskrifter, da han dækkede sygeplejerskesagen for Politiken fra marts 2016, til landsretsdommen faldt i maj 2017.

Derefter har han skrevet på bogen i sin fritid, inden han tog et halvt års orlov for at skrive den færdig til udgivelsesdagen i sidste uge.

- Jeg har brugt helt vildt meget tid på at researche, og jeg har taget alle elementerne af sagen alvorligt. Jeg har diskuteret alle de teorier, jeg er stødt på, og jeg har sorteret i, hvad der kan dokumenteres, og hvad der ikke kan dokumenteres, siger Kristian Corfixen, som er glad for at være igennem det store gravearbejde nu.

- Min kæreste var ved at være træt af at høre mig fortælle om morfindoser og obduktionsrapporter, konstaterer han.

En af de fortællinger, Kristian Corfixen gerne vil til livs med sin bog, er, at der ingen beviser var i sagen mod sygeplejersken.

- Man bliver ikke dømt af to enige nævningeting, hvis der ikke er beviser. Selvfølgelig var der beviser, selv om anklagemyndigheden aldrig kunne fremlægge det, man kalder et "fældende bevis", slår Kristian Corfixen fast.

Om det lykkes at sætte det punktum for sagen, som forfatteren efterstræber, er nok tvivlsomt, og Kristian Corfixen gør sig da heller ikke forestillinger om, at det bliver ham, der sætter det endelige.

- Jeg tror, at det er en sag, vi vil blive ved med at vende tilbage til i mange år endnu. Mit håb er, at vi fremover taler om den på et veloplyst grundlag, siger han.

På torsdag 28. marts er der mulighed for at være med i den samtale, når Kristian Corfixen møder læserne på Folketidende.