Sandfodring for millioner kan sikre Sydfalster-kyst

SYDFALSTER I første omgang måske en investering på op til 2,5 millioner kroner til sand og anlæg og indsats tre steder på Sydfalsters østkyst.

Derefter måske et løbende arbejde med sikring af kysten ved hjælp af sandfodring.

Planerne om at forbedre Det Falsterske Dige yderligere med en indsats på forstrandsdiget - altså ude i klitten foran det egentlige dige - ser ud til at rykke et skridt nærmere.

I sidste uge var der digesyn sammen med Kystinspektoratet. Og eftersynet har ikke gjort planerne om at gøre en ekstra indsats mindre aktuelle - tværtimod.

- Vi har en række steder ned langs digestrækningen, hvor der er sket en markant "gnavning" i klitten foran diget især de senere år. Det er for eksempel helt mod nord, ude midt for Bøtøskoven og ud for Holmevej i Gedesby-området. Vi er ganske enkelt en anelse nervøse for, om diget fortsat er stærkt nok. Vi må jo nok også forudse større udfordringer med højvande og klimamæssige forandringer i fremtiden. Man kan også sige det på en anden måde: Diget er næppe fuldt rustet til en højvands-situation som eksempelvis den store stormflod i 1872. Og de seneste år har vi altså haft flere tilfælde, hvor der er blevet flere "små-klinter" langs klitrækken, forklarer Søren Bjerregaard, formand for Det Falsterske Digelag.

- Man skal være opmærksom på, at set fra et kystsikringssynspunkt så er klitten foran diget altså meget mere end et dejligt, rekreativt område for strandgæsterne. Den er en vigtig - faktisk afgørende - del af selve diget og dermed beskyttelsen af områderne bag diget. Derfor er der også fornuft i at gøre en forebyggende indsats, påpeger digelagets formand.

Men man er også meget bevidst om, at netop beskyttelse med sandfodring skal gøres på den rigtige måde.

- Vi tager inden generalforsamlingen i digelaget på en tur til Nordfyn for at se og høre nærmere om erfaringerne med Det nordfynske Dige. Så satser vi i bestyrelsen på at have endnu bedre basis for et oplæg og en debat på generalforsamlingen, forklarer Søren Bjerregaard.

Sandfodring skal i givet fald godkendes af myndighederne. Men digelaget regner ikke med, at der vil blive vanskeligheder med at få godkendt indsatsen.

- Men som sagt er det vigtigt at undersøge konsekvenser og fremgangsmåder indgående. Vi har at gøre med en levende natur - og vi ved for eksempel også, at en meget stor del af sandet ganske vist føres væk fra klitrækken igen - men det kan så føre til en ændring af kystprofilen, som bliver fladere - hvilket hæmmer bølgernes styrke og altså også beskytter strand og klitrække, siger Søren Bjerregaard.

I øvrigt har man også blik for det rekreative: Sandet, der måske skal tilføres, skal svare til det sand og den strand, man har - og er stolte af.

- Vi skal jo ikke have grus og ral ud på "Danmarks bedste Badestrand", konstaterer digeformanden.

Økonomisk vil en forebyggende indsats ikke betyde stigende kontingent til digelaget.

- Vi er i digelaget sat i verden for at beskytte kysten og områdene bag diget. Det kræver forudseenhed og en løbende indsats - og vi har heldigvis opbygget en kapital, som gør, at vi også vil kunne finansiere sandfodring uden at skulle ud og hente yderligere penge hos medlemmerne, konstaterer formanden.

Det Falsterske Digelag holder i år generalforsamling 16. juni klokken 10 i Idestrup Forsamlingshus.