cookie-og-privatlivspolitik
Stubbekøbing Korets damer og en enkelt herre sang for ved sangaftenen på havnen i Stubbekøbing. Det var i øvrigt den første nogensinde.

14

Billeder

Stubbekøbing Korets damer og en enkelt herre sang for ved sangaftenen på havnen i Stubbekøbing. Det var i øvrigt den første nogensinde.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Sang solen ned fra havnen

BILLEDSERIE: Første sangaften i en række af flere lagde ud på den smukkeste sommeraften.




07. august 2020 kl. 13:20 Af Bjarne Arildsen

Annonce

STUBBEKØBING For første gang nogensinde var der torsdag aften fællessang på havnen i Stubbekøbing.

Cirka 150 mennesker, mest fra den ældre generation, var samlet på kajen bag Marinaens Køkken for at være med til at synge solen ned.

Det skete med en håndfuld danske sange, som Stubbekøbing Korets damer og en enkelt herre sang for på.


Børge tog initiativ

Allerede klokken 19.30 begyndte folk at samle sig ved udsigtsplatformen på kajen.

De havde selv have- og andre stole med, og flere havde også sørget for kaffe og krus.

Imens varmede koret op. Det skete med et par af aftenens sange, nemlig kærestesangen "Du kom med alt, hvad der var dig" og Kim Larsens "Papirklip".

Imens kunne publikum nyde solen, der langsomt sank ned mod vest over Grønsund.

Klokken 20 tog Børge Eibye, der er dirigent for koret, ordet for at byde velkommen.

- Det er første gang, at vi har et sådant arrangement i Stubbekøbing, fortalte Børge Eibye.

Det er ham, der har taget initiativet, og det har fået støtte af det lokale bibliotek, byens erhvervsdrivende og Stubbekøbing Havn.

- Det vil være herligt, hvis I vil synge med, sagde han til forsamlingen, som stod og sad rundt omkring.


- Syng højere

Så gik koret, der var akkompagneret af Jan Erling fra Åstrup, i gang.

Første sang var "I Danmark er jeg født", som de fleste nok kender.

- Men I skal synge højere, sagde Børge Eibye til de fremmødte, der havde fået udleveret fotokopierede sanghæfter.

Siden fulgte "Du kom med alt, hvad der var dig" og "Åbent Landskab".

Sidstnævnte var dog ikke med en tekst, der varierede fra den mest kendte.

Imens gled solen længere ned og til sidst ind i nogle skyer.

Sangaftenen var sat til at vare en times tid, og klokken 21 var det slut.

Sanghæfterne blev samlet sammen, for de kan bruges igen.

Men der bliver chancer for at synge med de kommende tre torsdage, hvor der igen er fællessang på havnen fra klokken 20.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

AF: JOHN WENNERWALD

Det skal være nemt at være syg 13. september 2020 kl. 22.19

Annonce