Før ansatte får adgang til brobyggepladsen på Masnedø, skal de gennemgå et sikkerhedskursus.
Masnedø Det lød alarmerende, da det i oktober blev blæst ud i medierne, at nogle entreprenører på den nye Storstrømsbro havde fået 68 påtaler af Arbejdstilsynet for farligt arbejde, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) blev informeret.
- Når vi kigger bagud, så viser påtalerne, at der var ting, der skulle have været gjort anderledes, for sikkerhed er nemlig indtænkt i projektet, fastslår Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet.
Overordnet har entreprenøren bag brobyggeriet, SBJV, to arbejdsmiljøkoordinatorer til henholdsvis brobyggepladsen og projektering, og hvert firma på broprojektet - i øjeblikket 14 underentreprenører - har ansvaret for deres ansatte. Arbejdsledere fra firmaerne mødes hver morgen for at koordinere opgaverne.
Rigtig rækkefølge, tak
- Der er fokus på sikkerheden, og den tilpasses, hvis der er behov for at tage hensyn til sikkerheden på en speciel måde. Vi prøver hele tiden at gøre det så godt, som vi kan, og vi ser helst, at der ikke er noget at sætte en finger på, og alt er planlagt rigtigt fra starten. Vi vægter, at der ikke ligger noget og flyder på byggepladsen, og at de forskellige processer udføres i den rigtige rækkefølge, siger Niels Gottlieb.
Før medarbejdere kan begynde at arbejde på brobyggepladsen, hvor 170 i øjeblikket er beskæftiget og yderligere 80 i administrationen, så skal man gennemgå et startkursus i "skolestuen". Det består af et computerspil, hvor man "går rundt på byggepladsen" og skal finde et antal fejl.
Seks sikkerhedsmoduler
- Formålet er at involvere folk på en aktiv måde og få dem til at tænke i de rigtige baner. Ingen medarbejdere får adgangskort til byggepladsen, før kurset er gennemgået. Vi har således styr på, hvem der opholder sig på byggepladsen, fastslår Niels Gottlieb.
Overordnet er sikkerhedskurserne inddelt i seks moduler tilpasset forskellige opgaver i brobyggeriet. De medarbejdere, der skal støbe pylonerne og kravle rundt i højderne på brokonstruktionen ude midt i Storstrømmen, skal således gennemgå et off-shore kursus. Og så fremdeles.
På selve byggepladsen er der opsat skilte med sikkerhedstemaer - som for eksempel, at hjelm, sikkerhedssko/støvler og gul vest er påbudt. Sideløbende hermed verserer der en arbejdsmiljøkampagne, hvor moderne kommunikationsplatforme - tegneserier - bruges. Den verserende kampagne indskærper således, at det er fundamentalt vigtigt, at ansatte færdes til fods de rette steder på byggepladsen, hvilket vil sige på afmærkede gangarealer, og at de skal være bevidste om, at det er vigtigt at rydde op efter sig, for ligger værktøj eller byggematerialer og flyder, så er der risiko for snubleskader. Desuden er rigtig arbejdsstilling vigtig, og ansatte undgår at udføre arbejde i bøjet stilling, men sørger for, at arbejdet udføres i bordhøjde, så ryggen ikke beskadiges.
Svært at undgå ulykker
- I midten af december sættes en ny kampagne med tre andre temaer i gang, og ved lejlighed får det hold, der har gjort det bedst, en præmie.
På trods af, at organiseringen af sikkerheden på brobyggepladserne på Masnedø og Nordfalster, og fremadrettet ude i selve Storstrømmen, kører i højt gear, så har projektet været ramt af ulykker.
- Men de ligger under tallene i Dansk Byggeri. Uanset fokus på sikkerheden, så kan det ikke undgås, at nogen for eksempel snubler på byggepladsen og forstuver foden, siger Niels Gottlieb.
Tager sikkerheden alvorligt
I hvert team er en person uddannet i førstehjælp, og byggepladsen har et særligt redningshold - rescueteam - der er uddannet i brandbekæmpelse, redning fra højder og kan yde førstehjælp.
Ved Folketidendes besøg på byggepladsen 13. november afprøvede bygherren beredskabet ved en "skrivebordsøvelse" med politi og brandvæsen. Senere omsættes den til en realistisk øvelse.
- Vi tager sikkerheden alvorligt gennem hele projektet. Med mellemrum skal alle medarbejderne derfor også tilbage til nye kurser på fem forskellige sprog, der foruden dansk er engelsk, tysk, rumænsk og italiensk, fastslår projektchefen.