En 80-årig tysk kunstsamler har udlånt de manglende brikker til ny Cobra-udstilling
FUGLSANG Tanken om at udlåne en del af sine privatejede malerier skabt af det internationale kunstnerkollektiv Cobra opstod på Fuglsang Kunstmuseum i museets egen samling.
- Det er for egoistisk at have så mange værker hængende i mit eget hjem, hvor de ikke kan ses af andre, tænkte hun for sig selv.
Gabriele Siemers-von Loeper og hendes nu afdøde mand har samlet på Cobra-værker, lige siden Asger Jorn vakte deres interesse med et af sine tidligste malerier fra 1941. Da han etablerede kunstnersammenslutningen Cobra, og de begyndte at producere værker i 1948, var det tyske kunstsamlerpar derfor klar.
- Vi var enormt fascinerede af det stærke udtryk i Asger Jorns værker. Der var en stor diversitet i emner, han beskæftigede sig med, og der var en god grund til, at man kaldte ham Nordens Picasso. Hans kreativitet var bare fascinerende, forklarer hun, imens hun viser rundt i den nye udstilling "På Sporet af Cobra - Vilde Visioner", der på fredag åbner for offentligheden.
Da Hans-Edmund Siemers døde i 2009 var hun pludselig alene og omgivet af alle de kunstværker, de sammen havde udvalgt og investeret i.
- Mange mente, at værkerne var meget vigtige, og at det er godt for både kunstnerne og for et ventende publikum at få værkerne udstillet. Især her i Danmark, hvor de fleste af Cobra-kunstnerne kom fra, siger hun og tilføjer, at det er en vigtig historie at fortælle.
Navnet CoBrA er sammensat af begyndelsesbogstaverne på de byer, som gruppens medlemmer stammede fra: Copenhague, Bruxelles og Amsterdam. Officielt varede samarbejdet mellem malerne kun tre år fra 1948 til 1951, men de arbejdede alle videre i samme retning.
De ville forny kunsten ved at vende tilbage til dens oprindelse frem for at gå med på tidens fremherskende akademiske og i deres øjne blodfattige malemåde.
Målet var et stærkt kunstnerisk udtryk, der kommer af spontanitet, følelse, gestik og giver værker fyldt af energi, der frem for alt skal vække magien i billederne.
Hun går hen til Egill Jacobsens maleri med titlen "Skov", der er holdt i lysegrønne farver og ifølge Gabriele Siemers-von Loeper sprudler af forårsstemning.
- Dette billede hang i mange år over mit skrivebord, hvor det fyldte mig med godt humør og energi under det ofte kedelige skrivebordsarbejde. Og netop denne energi håber jeg, at andre vil mærke, når de ser på billederne. At kraften og livsglæden vil blive overført til dem.
Cobra-malerne lavede kunst til folket, og derfor håber hun, at kommende gæster vil lade deres tanker om, hvordan kunsten bør opfattes blive hjemme.
- Nogle ting kan man bare kun føle. Man kan ikke analysere sig til, hvad det skal kunne eller sige. Det skal føles. Det er det samme, som nogle musikstykker kan gøre. Jeg kender en del kunstnere, og særligt én fik besøg i sit galleri. De spurgte straks, hvad han ville sige med maleriet. Men han bad dem kigge på billedet i et par minutter og bare tage det ind. Det er så vigtigt at få den her glæde med. Livsglæde, kan man kalde det. Det er ikke så vigtigt at få alle detaljerne med. Hvis du synes, at et maleri er flot, så er det flot, siger hun.
Og det ligger tæt op af en udtalelse, som Asger Jorn gav i en artikel i Vendsyssel Tidende i 1969:
- Det er ligegyldigt for tilskueren, hvad jeg har villet med et billede. Det kommer an på, hvad han selv vil med det. Hvis han ikke har et personligt forhold til billedet, er det værdiløst for ham.
I og med at en tredjedel af malerierne i udstillingen har hængt i den tyske kunstsamlers private hjem, har de aldrig været vist for offentligheden. Nogle af malerierne har hun købt på auktion, andre på gallerier og andre igen direkte fra kunstnerne.
Men nu hvor de skal vises, er det vigtigt for hende, at det sker på Fuglsang Kunstmuseum. Det er et sted, hun kommer, når hun besøger sit sommerhus i Bøtø, som har været på hendes hænder siden 1958.
Og det var her, hun kom i tanke om, at hendes egne malerier skulle vises frem. At de kunne noget, som Cobra-malerierne i museets egen faste udstilling ikke kan - nemlig vise den internationale side af kunstnerbevægelsen.
Udstillingen kan ses frem til 26. april 2020.