cookie-og-privatlivspolitik
Sådan står der på genbrugsbutikken på hjørnet af Tværgade og Jernbanegade. Flere andre steder har der stået lignende skældsord.
Sådan står der på genbrugsbutikken på hjørnet af Tværgade og Jernbanegade. Flere andre steder har der stået lignende skældsord.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Spillemand er udsat for graffiti

Flere facader svinet til med grove ord.




10. februar 2020 kl. 16:35 Af Bjarne Arildsen

Annonce

NYKØBING I den seneste tid har folk flere steder i Nykøbing kunnet læse skældsord mod Peter Fynbo Hansen.

Spillemanden, der er medlem af De Farende Svende, er på flere husfacader blevet kaldt for både nazist, racist og andre grimme ting.

Graffitien har blandt andet været at se på teaterbygningen, et par steder i Slotsgade, ved banegården og på genbrugsbutikken på hjørnet af Tværgade og Jernbanegade.

Hærværket er anmeldt til det lokale politi for at få opklaret, hvem der har malet skældsordene rundt omkring i byen.


Ballade i ejendom

Folketidende har talt med Peter Fynbo Hansen, der har en klar idé om, hvad graffitien skyldes.

- Det handler om, at en beboer i den ejendom, hvor jeg bor, for nylig har måttet fraflytte sin lejlighed. Han mener, at det er min skyld, og nu vil han hævne sig, siger Peter Fynbo Hansen til avisen.

Han fortæller, at manden har boet i ejendommen i flere år, og at manden har givet anledning til en del ballade.

- Blandt andet har han larmet klokken 03 om natten, hvor folk jo skal sove, siger Peter Fynbo Hansen.


Sag i beboerklagenævn

For et par år siden blev manden derfor trukket i Beboerklagenævnet. Her var Peter Fynbo Hansen til stede som lejerrepræsentant, fordi han sidder i en bestyrelse under boligselskabet.

- Dengang sagde jeg til ham, at han skulle falde til ro, og så hjalp det lidt, siger Peter Fynbo Hansen.

Sidste år var den så gal igen, og manden blev derfor igen trukket i Beboerklagenævnet.

Her blev det efterfølgende aftalt, at manden skulle flytte fra ejendommen.

Flytningen skete for cirka 14 dage siden, og manden bor ifølge Peter Fynbo Hansen nu et andet sted i Nykøbing. Derefter er der malet graffiti rundt omkring, og den er rettet mod Peter Fynbo Hansen.

Nogle steder, som på genbrugsbutikken, kan det stadig ses. Andre steder er det blevet fjernet igen.


Tager det roligt

Peter Fynbo Hansen siger, at han tager sagen roligt, selv om den er kommet ret tæt på.

- Blandt andet er der blevet malet på væggen i min opgang, siger han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Beåndet eller åndløs 16. februar 2020 kl. 19.58

AF: TOM AHLQVIST

Nok er Nok. 13. februar 2020 kl. 23.06

AF: JOHN WENNERWALD

Landbruget når ikke målet 09. februar 2020 kl. 21.34

Annonce