cookie-og-privatlivspolitik
Soesmarke Strand trak godt 100 borgere til, da der fredag aften i sidste uge var indkaldt til protestaktion mod Kystdirektoratets påbud om nedlæggelse af stranden, som den er kommet til at se ud efter fem års stensætning, arbejde med sand, oprydning mm. - alt sammen udført af den pensionerede fisker, Willy Kaup.

2

Billeder

Soesmarke Strand trak godt 100 borgere til, da der fredag aften i sidste uge var indkaldt til protestaktion mod Kystdirektoratets påbud om nedlæggelse af stranden, som den er kommet til at se ud efter fem års stensætning, arbejde med sand, oprydning mm. - alt sammen udført af den pensionerede fisker, Willy Kaup.
Foto: Kim Møller Pedersen

Guldborgsund

Strandpåbud samler byen

Beboerne i Soesmarke er klar til at gå sammen om en beboerforening.




25. august 2019 kl. 14:11 Af Kim Møller Pedersen

Annonce

SOESMARKE Det ulmer i Soesmarke. Som omtalt af flere omgange i Folketidende den seneste uge er Kystdirektoratets påbud om nedlæggelse af Soesmarke Strand ikke faldet i god jord hos en stor del af lokalbefolkningen.

Fredag aften i sidste uge kulminerede utilfredsheden med en stor sammenkomst på stranden med guitar, grillmad og fælles enighed om at "bestige et bjerg". Det sidste skete med henvisning til Kystdirektoratets påbud om at nedlægge Soesmarke Strand og til den nuværende kamp for en dispensation til at fastholde Soesmarke Strands nuværende udseende.


Skabt større sammenhold

- Der er ingen tvivl om, at sagen omkring Soesmarke Strand har skabt et større sammenhold i Soesmarke, og nu er vi klar til at stifte en beboerforening, fortæller Morten Varn Johannsen, der er initiativtager til en underskriftindsamling i protest mod Kystdirektoratets påbud.

Den stiftende generalforsamling kommer til at foregå den 29. august klokken 19 på Guldborgs tidligere skole - den nuværende GuldBorgen. Naturligvis kommer Soesmarke Beboerforening også til at handle om andet end kampen for en strand, og det forudsættes - ifølge de foreslåede vedtægter til foreningen - at der som minimum skal være 20 procent af husstandene, som er medlemmer af foreningen. Er dette ikke tilfældet, ændres dagsordenen for den førstkommende generalforsamling, til at indeholde et punkt om at opløse foreningen.

Foreningens formål er i øvrigt at sikre Soesmarke som et fællesskab af ansvarlige, aktive medlemmer og at fremme Soesmarkes interesse som et primært rekreativt område til gavn for landsbyens beboere som helhed, herunder at bidrage til landsbyens og områdets forskønnelse og fastholdelse af naturværdierne.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Dyrere cigaretter 22. september 2019 kl. 20.56

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

Annonce