BILLEDSERIE: Med telte, aflysninger af operationer, nye procedurer og omskoling af personalet gør sygehuset sig klar.
NYKØBING En mindre teltlejr er poppet op foran akutmodtagelsen på Nykøbing Sygehus. "Telt 1", "Telt 2", "Telt 3", står der på skilte. "Hold afstand", står der på andre.
Teltene er stillet op af Beredskabsstyrelsen og er tænkt som en midlertidig udvidelse af akutafdelingen her i coronaepidemiens tid. Men da Folketidende kigger ud mandag ved middagstid, virker stemningen afslappet.
Her er intet mylder, og sygehuspersonalet lader til at tage det hele roligt.
Den opfattelse bekræfter Thomas Houe, der er lægefaglig vicedirektør.
- Lige nu er her relativt stille, bemærker han i middagssolen, mens en ambulance uden hastværk bakker på plads nogle meter væk.
- Vi kan sagtens følge med, supplerer Tom Hansen, der er ledende oversygeplejerske på akutafdelingen, og fortæller, at der reelt ikke har været brug for udvidelsen endnu.
Det kan derfor virke paradoksalt: Hvorfor det store ståhej med telte, hvis der ikke er brug for dem? Men der er mening med galskaben. Det handler om at være beredt. Beredt, hvis Sundhedsstyrelsens prognoser om, at vi slet, slet ikke har set toppen af epidemien endnu, holder stik.
Går det, som man kan frygte, vil der nemlig hurtigt kunne blive brug for den ekstra kapacitet.
- Vi forbereder os på at kunne modtage en masse patienter, der er smittet, forklarer Tom Hansen, og Thomas Houe supplerer:
- Det er primært forberedelser, og ingen af os håber, det kommer dertil. Men det kan være, belastningen bliver så stor, at det kan blive nødvendigt med teltene.
Har to indgange
Forberedelserne har efterhånden været i gang i 10 dage, og et af de første skridt var at etablere tre særlige visitationsstuer på skadestuen. En af de specielle ting ved disse stuer er, at de hver især har to indgange: en udefra, som patienterne kan komme ind ad, og en inde fra sygehuset, som personalet kan benytte. Det gør det lettere at sikre en god hygiejne, når patienter, der måske er smittet, ikke skal ind gennem selve sygehuset, men kan komme direkte ind på stuen.
Mens to af stuerne normalt bruges til eksempelvis behandling af brandsår, er den tredje faktisk til lejligheden blevet indrettet i et flugtrum.
- Det var heldigt, man lavede det i forbindelse med en ombygning for tre år siden. Det fungerer supergodt, bemærker Tom Hansen.
Med de tre særlige visitationsstuer har sygehuset kapacitet til at håndtere 75 patienter i døgnet, men det tal kan skrues op.
- Vi kan i princippet etablere seks-otte ekstra stuer, hvis der er brug for det, bemærker Tom Houe.
Her kommer teltene ind i billedet. De er udstyret med gulve, opvarmning og alt det udstyr, man finder inde på "de rigtige" undersøgelsesstuer. I teltene vil sygehuset derfor kunne lave en for-visitation og afgøre, hvem der skal indlægges, og hvem der ikke skal.
Er man syg, skal man ikke bare møde op ved sygehuset, men kontakte sin læge. Vurderer lægen, at der er grundlag for det, kan man blive visiteret til en undersøgelse på sygehuset.
Er det tydeligt, at man er syg, bliver man testet. Men er man ikke så syg, at det er nødvendigt med en indlæggelse, bliver man sendt hjem igen efter at være blevet testet - så ringer sygehuset med besked, når der er svar på testen.
For sygehusets personale gælder, at det skal visiteres via regionens callcenter i Roskilde, så der sker en ensartet vurdering af, hvem der skal testes.
I brug inden længe
At få telt-stuerne på plads og indrettet har krævet en indsats fra en lang række medarbejdere.
- De er virkelig anvendelige, og det er imponerende, hvad der er lykkedes. Det siger noget om, hvor hurtigt vi kan agere, når det er nødvendigt, for det er rigtig mange ting, der skulle skaffes noget af - fra pc'er til udstyr til at måle blodtryk og puls, stetoskoper og alt muligt andet, konstaterer Tom Hansen.
Han tilføjer, at personalet nu vil begynde at forberede sig på at bruge teltene:
- Vi skal være sikre på, at det også fungerer i teltene. Derfor bruger vi dem fra lige om lidt af, så vi er sikre på, det fungerer med strøm og varme og it og vores undersøgelsesudstyr.
Selv om sygehuset altså endnu ikke er blevet løbet over ende af corona-patienter, er flere af de planlagte operationer udsat. Det sker for at frigøre personale, så intensivafdelingen kan trække på en lille håndfuld medarbejdere fra operationsgangen.
- Det er en anden type af patienter, og det skal vi lige have tid til at uddanne dem i, forklarer Thomas Houe.
Eksempelvis er noget personale, der er vant til at tage sig af bedøvede patienter, blevet trænet i at passe respirator-patienter.
Også en gruppe læger, som er under uddannelse og efter en tid på sygehuset nu er ude i almen praksis, er blevet kaldt ind. Det er derfor, der er lidt ekstra højt humør og latter inde på en af de nyindrettede stuer.
- De har været her for ikke så længe siden og kommer nu tilbage og hjælper os. Vi ved, det er dygtige, unge læger, som har fået en god uddannelse, bemærker Tom Hansen.
Sender mange hjem
Under den rolige overflade har sygehuset også oplevet et ekstra pres. De praktiserende læger og lægevagten henviser nemlig - helt i overensstemmelse med retningslinjerne - en hel del patienter til at blive undersøgt på sygehuset.
- Vi løser en stor opgave med at se de patienter, som lægepraksis og lægevagten så før. Rigtig mange af dem kan vi sende hjem, siger Tom Hansen.
Han anslår, at 8 eller op mod 9 ud af 10 patienter bliver undersøgt, behandlet og sendt hjem. De patienter, der skal indlægges, og som får konstateret corona, bliver overført til Sjællands Universitetshospital i Roskilde eller sygehuset i Slagelse. Sådan er det nu, men det kan ændre sig.
I det hele taget er der mange ting, der ændrer sig.
- Siden vi begyndte, har der været ændringer hver eneste dag. Hver gang Sundhedsstyrelsen ændrer retningslinjer, skal vi rette ind. Det gør vi flere gange om dagen, og vores medarbejdere lykkes med det, siger Tom Hansen og forklarer, at det for eksempel handler om de meget omdiskuterede beslutninger om, hvem der skal testes, og hvem der ikke skal.
Senest er det besluttet, at flere end hidtil skal testes, så det agerer sygehuset selvsagt efter. Selve testen består som regel i en podning i svælget. Når prøven er sikret, sendes den til Slagelse Sygehus, hvor den analyseres.
Det tager fem timer at analysere prøverne, så som regel får sygehuset svar omkring otte timer efter, podningen er foretaget, men det kan også tage det dobbelte, inden sygehuset kan ringe til dem, der ikke er blevet indlagt, og fortælle om resultatet.
Kan nå at træne
Over hele landet er der meldinger om, at flere og flere smittes og indlægges, men budskabet fra Tom Hansen er klart, da han - uden at give hånd - siger farvel til Folketidende:
- Sygehuset har øvet sig i 10 dage og fundet ud af, hvad der skal justeres og tilpasses. Derfor fungerer det ret godt i dag, og det går ikke hurtigere, end at vi kan nå at træne og vejlede. Vi er klar, hvis det går løs.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.