Annonce
Guldborgsund

Talsmand fik ministers sympati, men ingen løfter

Tanja Beckmann Sørensen talte for første gang på Lolland-Falsters pendleres vegne ved træffet. Foto: DSB/Bjarke Ørsted

- Jeg vil sy eller strikke ham en af Lovestorms røde pendlerhuer, så han ikke glemmer os, lover Tanja Beckmann Sørensen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) er god til at lytte.

Men konkrete løfter lykkedes det ikke at få ud af ham, da Tanja Beckmann Sørensen forleden var til møde med ministeren.

Hun er ny talsmand for togpendlerne på Lolland-Falster og har netop været til sit første pendlertræf, hvor transportministeren og direktører for både DSB og Banedanmark var til stede.

I alt var cirka 60 pendlertalsmænd, politikere og repræsentanter for selskaberne, der får tog og skinner til at fungere, samlet til det årlige træf på Knudshoved.

Tanja Beckmann Sørensen tog - som Folketidende beskrev det i fredags - af sted med den klare dagsorden at få en køretid på 57 minutter mellem Nykøbing og København tilbage på dagsordenen.

Og det var da også det krav, den nyudnævnte talsmand brugte sin taletid på ved træffet.

- Ministeren virkede veloplagt, vidende, dygtig, konstruktiv og lyttende. Og jeg tror bestemt, at han har forstået, at vi har særlige udfordringer her på Lolland-Falster, hvor vi ligger klemt inde mellem de to store anlægsprojekter på Storstrømsbroen og Femernforbindelsen. Men konkrete løfter om, at der bliver taget mere hensyn til pendlerne sydfra, kom jeg ikke hjem med, konstaterer Tanja Beckmann Sørensen og fortsætter:

- Ministeren gav udtryk for, at vores situation er resultatet af mange års ukloge, politiske beslutninger, som han er ked af. Men at der ikke er så meget at gøre ved det nu. Vi skal kort sagt gennem 10 år, hvor det er svært, før det bliver bedre.

Tanja Beckmann Sørensen konstaterer også, at pendlerne på Sydbanen står noget alene.

- Pendlertalsmænd fra andre dele af landet taler en del om komforten i togene, som jeg jo betragter som en slags "topping" på lagkagen. Her på Lolland-Falster vil vi sådan set bare gerne have en grundlæggende service - eller en lagkagebund, om man vil.

Hvor transportministeren altså ifølge pendlertalsmanden mest bidrog med sympati, bed Tanja Beckmann Sørensen mærke i et mere konkret løfte fra Banedanmark.

- Direktøren fra Banedanmark lovede at involvere pendlerne mere fremadrettet, når der er større projekter på vej. Det skulle de selvfølgelig have gjort for længe siden, men vi pendlere er godt tilfredse med, at de nu vil gøre sig mere umage på det punkt.

Tanja Beckmann Sørensen benyttede lejligheden til at knytte kontakter med pendlertalsmanden fra Lundby, og de to vil nu tage fat i deres kolleger fra Næstved og Vordingborg for at arbejde på en fælles udtalelse til DSB om køretiderne på Sydbanen.

Og så er der snart en julegave på vej i posten fra Lolland-Falster til Benny Engelbrecht.

- Jeg vil sy eller strikke ham en af Lovestorms røde pendlerhuer, så han ikke glemmer os, lover Tanja Beckmann Sørensen.

LF-pendlerklubbens mærkesager er:

Hurtigere rejsetid Nykøbing - Københavns Hovedbanegård.
Medindflydelse på køreplaner.
Medindflydelse på komfort og indretning af faste pendlertog - gode siddepladser til alle.
Forbedring af service til DSB's faste kunder, herunder køreplaner, pendlerkort med mere.
Bedre forhold på stationerne - også ankomststationerne i hovedstadsområdet.
Korrespondance med Lollandsbanen og med busser i Nykøbing.

  • Tanja Beckmann Sørensen talte for første gang på Lolland-Falsters pendleres vegne ved træffet. Foto: DSB/Bjarke Ørsted
Annonce
Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene