Annonce
Guldborgsund

Teaterfoyer bygges om for millioner

Ombygningen vil gøre foyeren mere luksuriøs, indbydende, lys og ikke mindst tidssvarende, mener leder af teatret Mark Stig Andersen. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Skal gøres mere tidssvarende og indbydende med ombygning, der sættes i gang først i maj og varer sommeren over.

NYKØBING Gæsterne i Nykøbing F. Teater vil i efteråret få et andet indtryk af teatret, end de hidtil har fået.

Fra starten af maj og frem til udgangen af august ombygges foyeren for 4,5 millioner kroner.

Kultur, fritid og bosætningsudvalget i komunen gav på sit møde forleden endelig accept af projektetplanen samt frigivelse af midlerne til arbejdet.

Dette sættes i gang for at understøtte den udvikling, teatret gennemgår for tiden.

Det står at læse i dagsordenen til udvalgsmødet, hvor der blev slået på, at sammenlægning af teatret og Guldborgsund-hallernes ledelse, samt et styrket samarbejde med Teaterforeningen Guldborgsund, forpagter - Hotel Falster - NFH og Nykøbing F. Revyen sikrer udviklingen.

Det skal sikre flere stærke arrangementer i teatret, og Mark Stig Andersen, leder af hallerne og teatret, glæder sig over beslutningen.

- Foyeren og området ved indgangen er ikke tidssvarende i forhold til de forventninger, der er til et teater her i 2021. Det trænger virkelig til at blive kønnere, lysne op og være mere tidssvarende samt indbydende for de mange gæster, der besøger teatret, siger han, der glæder sig til, at ombygningen kommer i gang og ikke mindst står færdig.

Han beretter om gode drøftelser med de andre parter omkring teatret forud for, at planerne blev vedtaget, og tilføjer, at ETN-Arkitekterne, der er byggerådgiver, har styret processen godt.

To fluer med et smæk

I forbindelse med ombygningen er teatrets billetsalg flyttet hen i Østergågade 29, hvor butikken Emma tidligere lå.

Den løsning er direktør for Nykøbing Falster Revyen, Mickey Pless, rigtig glad for.

Revyen kan stadig øve i salen under ombygningen, men selve forestillingerne var i forvejen flyttet til Guldborgsund-hallen denne sommer.

- Det er rigtigt fint, nu vi har valgt at rykke ned i hallen, at man så slår to fluer med et smæk og renoverer nu, siger han og fortsætter:

- Og det er tiltrængt, vil jeg sige, så jeg er vildt begejstret for det. Fra jeg tiltrådte, har jeg sagt, at det ligner en gammel Scandlines-færge, man kommer ind i. Det udstråler ikke, at "her har vi lyst til at være og hygge".

Også Teaterforeningen Guldborgsunds billetsalg flytter til den tidligere Emma.

Foreningens forkvinde Jette Malmskov jubler også over både den løsning samt ombygningen.

- Jeg tror faktisk, at det bliver okay, for billetsalget kommer til at ligge midt i gågaden, så sørger vi for at gøre os synlige, så håber vi at få mange strøgkunder. Vores medlemmer har vi skrevet ud til, at de fra 1. maj skal aflevere bestillingssedler i gågaden, og der kommer også en henvisning ved teatret til, at man skal gå derned, siger hun og kommer ind på teatrets forskønnelse:

- Det bliver så fedt, for vi får en foyer, der kan være en hyggelig start på teateroplevelsen i stedet for den kedelige foyer, vi har nu, og så kan vi måske også bruge den til at få forestillinger derned.

En af de mange investeringer bliver således en mobil scene, som vil give aktørerne nye muligheder i foyeren.

Også billetsalget får en overhaling.

- Det er også godt, at det ombygges, så der bliver bedre arbejdsmiljø for dem, der sælger billetter, og det bliver nemmere at komme til for gæsterne, siger Jette Malmskov.

Ombygningen af Nykøbing F. Teaters foyer
Blev vedtaget af byrådet i december, sidste år, og kultur, fritid og bosætningsudvalget har nu godkendt projektplan samt frigivelse af midler til arbejdet.
Er budgetteret til knap 4,5 millioner kroner.
Pengene går blandt andet til ventilation (575.000 kroner), belysning og AV-udstyr (400.000), helt nyt vindfang med højere døre, nyt gulv og loft med mere (496.000), nye borde, stole og hynder (500.000) samt ny mobil scene til foyeren (150.000).
Byggefasen ligger i uge 18-34, altså fra første uge i maj til sidst i august.
Herefter følger mangelgennemgang og aflevering omkring 1. september, hvor den nye foyer kan tages i brug.
Billetsalget flyttes i perioden hen i Østergågade 29, der tidligere husede butikken Emma.
Kilde: Guldborgsund Kommune

  • Ombygningen vil gøre foyeren mere luksuriøs, indbydende, lys og ikke mindst tidssvarende, mener leder af teatret Mark Stig Andersen. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen