cookie-og-privatlivspolitik
Øer og holme er ikke kun vigtige ynglesteder for vadefugle, terne og måger i Guldborgsund. De er også af væsentlig national interesse. Her er det netop en kæmpe sværm af terner, der er "gået i luften", fordi kajakroere er kommet for tæt på Store Skåne. Ynglefuglene bliver skræmt væk fra deres æg, og sådanne forstyrrelser kan være årsag til, at ynglen slår fejl, da fuglene er nødsaget til at flygte fra æg og mindre unger. Der er gennem en årrække foretaget optællinger af Dansk Ornitologisk Forening og Miljøstyrelsen, hvor det på Store Skåne kan konstateres, at der i 2021 er observeret yngleforsøg af både klyde (10-15 par) samt hav/fjordterne (cirka 60 par). Det skal bemærkes, at den totale danske bestand tæller cirka 4.000 par klyder og cirka 8.000 par hav/fjordterner. Der er skilte med påbud om ikke at gå i land på Store Skåne på vej.

3

Billeder

Foto: Privat

Guldborgsund

Terner og klyder får straks-hjælp

Guldborgsund Kommune har valgt at lukke øen Store Skåne af for offentligheden efter aftale med lodsejer.

06. juni 2021 kl. 19:30 Af Kim Møller Pedersen

SYDØSTLOLLAND En nødbremse. Det er præcis, sådan man kan beskrive det tiltag, der med øjeblikkelig varsel i fredags blev sat i værk for at ændre på en bekymrende sitauation omkring en af Sydhavsøernes meget sjældne og ekstraordinære bestande af forskellige terner samt klyder.

Ifølge biolog og chefkonsulent ved Center for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune, Anita Pedersen, er de sjældne fugle nu så truet, at det har været nødvendigt at sende et brev ud til alle kajakklubber i kommunen om situationens alvor. Opslag både på web og Facebook er fulgt efter.

- Der bliver også sat skilte op hurtigst muligt, tilføjer Anita Pedersen.

Og hvad er det så, der haster så meget?

Opråb om sjældne ynglefugle

- I Guldborgsund Kommune er vi utrolig heldige at have mange øer og holme i farvandet omkring kommunen. På de øer og holme yngler der et stort antal af sjældne vadefugle, terner og måger. For ternernes vedkommende har vi alle fem mulige danske ynglearter, og det er dværgterne, fjordterne, havterne, rovterne og splitterne. Fælles for alle er, at de er meget sårbare over for forstyrrelser. Så man skal lade være med at gå i land på vores øer og holme i fuglenes yngetid. Det stresser fuglene, og der er stor sandsynlighed for, at de forlader deres æg og små unger, lyder det i henvendelsen fra kommunen.

Annonce

Der henstilles desuden til, at man ikke går i land fra 1. marts til 31. juli. På flere øer er der allerede opsat forbudsskilte om landgang, da flere øer blandt andet er en del af statens reservater. Det drejer sig om Hjelm Ø, Lindholm, Kalvø, Kalveholm og Rødsand.

Nu er der så med virkning fra fredag i sidste uge også udsendt en afgørelse om adgangsforbud efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser på øen Store Skåne i det sydøstlige hjørne af Lolland. Forbuddet gælder frem til 31. juli, og de næste fem år gælder forbuddet fra 1. marts til 31. juli.

I Guldborgsund yngler der både verdens mindste og største ternearter. Eksempelvis vurderes det, at der hos dværgternerne på størrelse med solsorte i 2020 var omkring 25-30 par lokale ynglefugle. En af verdenens største ternearter rovternen yngler også i Guldborgsund og er på størrelse med en sølvmåge. I 2020 var der cirka to ynglepar. Store Skåne er en del af Natura 2000-området, hvor kommunen skal arbejde for at sikre velegnede levesteder for fuglearter.

KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE