Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Centerchef i Center for Sundhed & Omsorg i Guldborgsund Kommune, Ida Byrge Sørensen, kunne onsdag notere solid fremgang i antallet af "corona-frie" borgere på Plejecenter Kildebo. Desværre kunne hun også fortælle om to dødsfald blandt de mange corona-smittede borgere på plejecentret.
SAKSKØBING To borgere fra det gennem de seneste uger stærkt corona-plagede Plejecenter Kildebo er nu døde.
- Vi kan ikke sige med sikkerhed, at vores to borgere fra Kildebo er døde på grund af at være corona-smittede. Men det er korrekt, at de begge var smittet med corona, lød det onsdag fra centerchef Ida Byrge Sørensen om de to dødsfald blandt borgere på Plejecenter Kildebo.
I starten af sidste uge blev der - som omtalt i Folketidende og flere andre medier - pludselig registreret 62 tilfælde af corona-smittede borgere og ansatte ved Plejecenter Kildebo. Siden er der gjort en lang række tiltag for at inddæmme smitten. I de seneste dage har der heldigvis ikke været registreret yderligere smittede.
- Vi er nu oppe på 20 borgere på Kildebo, som igen kan erklæres for fri af coronaen, og måske følger der yderligere seks mere i morgen (i dag, red.), lød det onsdag fra Ida Byrge Sørensen.
Læs også artiklen "Så ruller vaccinerne på Kildebo" i torsdagens Folketidende.
KOMMENTARER