cookie-og-privatlivspolitik
20 procent kvindelige lærlinge oplyser ifølge en tryghedsmåling, at de er blevet forsøgt presset til sex af en overordnet eller magtfuld person.

2

Billeder

20 procent kvindelige lærlinge oplyser ifølge en tryghedsmåling, at de er blevet forsøgt presset til sex af en overordnet eller magtfuld person.
Foto: David Høgsholt/arkiv/modelfoto

Guldborgsund

Tryghedsmåling: Lærlinge er udsatte

- Jeg er dybest set chokeret over tallene, siger uddannelseschef fra Celf.




08. august 2020 kl. 10:23 Af Anne Katrine Petersen, Anne Katrine Petersen

Annonce
FAKTA
Krænkende seksuel adfærd kan for eksempel være:
- Uønskede berøringer.
- Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem.
- Sjofle vittigheder og kommentarer.
- Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner.
- Visning af pornografisk materiale.
Bemærk, at listen ikke er udtømmende.
Kilde: Arbejdstilsynet.

GULDBORGSUND I en tryghedsmåling fra Trygfonden, der netop er blevet offentliggjort, svarer 20 procent kvindelige lærlinge, at de er blevet forsøgt presset til sex af en overordnet eller magtfuld person.

- Jeg tror faktisk, at der er et problem her, også lokalt. Vi hører bare ikke om det. Det er ikke naturligt at komme til fagforeningen og en person, du aldrig har mødt, med den slags oplevelser. Det er mere trygt at tale med en fortrolig om det, siger Lena Blak Eriksen, der er faglig medarbejder hos 3F Guldborgsund.

- Uanset hvad skal ingen lærlinge finde sig i den slags, siger hun.


Tjenerlærlinge skiller sig ud

Ifølge 3F er problemet særligt udbredt blandt kvindelige lærlinge i tjenerfaget.

Dem uddanner de på Celf, hvor Nino Filiti Kristensen er uddannelseschef for alle fødevareuddannelserne.

- Jeg er dybest set chokeret over tallene, siger han.

Celf uddanner tjenere på grundforløb, hvor de blandt andet underviser i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. De nye tal fra tryghedsmålingen giver stof til eftertanke.

- Det får os til at tænke over, om vi kan noget for at forberede eleverne på det arbejdsmarked, de kommer ud i, siger han og understreger, at den slags på ingen måde er rimeligt, helt på linje med fagforeningen.


Fra dialog til anmeldelse

Men hvad sker der egentlig, hvis en person henvender sig til 3F, fordi hun er blevet forsøgt presset til sex?

Det kan, ifølge Lena Blak Eriksen, gå forskellige veje afhængigt af parterne, og hvor alvorlig episoden eller episoderne er.

- Vi vil først og fremmest tage hånd om lærlingen og få en lang snak, hvor han eller hun fortæller, hvad der er foregået. Derefter vil vi kontakte arbejdsgiveren for at høre deres side af sagen. Herefter er der mange handlemuligheder. Det vil spænde fra en politianmeldelse, til at fagforeningen hjælper parterne til en dialog, siger hun.


Selv ude om det

Lena Blak Eriksen understreger, at det er langt over grænsen, hvis en overordnet forsøger at presse en lærling til sex.

- Jeg håber, at folk henvender sig, men lige med den slags sager er der langt fra håb til handling, mener hun og peger på, at der er mange følelser og måske også selvbebrejdelse på spil.

- Var det mig? Var jeg selv ude om det?

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man læse, at sexchikane og seksuelt krænkende adfærd kan anmeldes som en arbejdsulykke. Tilsynet opfordrer virksomheder til at have retningslinjer på området, idet det er vanskeligt at fastlægge en standard.

Det konkluderer, at det er nødvendigt med klare sanktioner, hvis problemerne fortsætter, eller hvis en enkeltstående krænkende handling har været meget grov.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

Annonce