Udsatte børn opdaget under coronakrisen

GULDBORGSUND Da hele Danmark i foråret lukkede ned, lukkede Guldborgsund Kommune op. Op for nødpasning til særligt udsatte børn og unge.

Det kan være forklaringen på, at kommunen ikke kunne registrere samme fald i antallet af underretninger, som 83 andre kommuner.

- Det er svært at sige, hvad der gør forskellen, men vi gjorde rigtig meget ud af at fortælle særligt udsatte om muligheden for nødpasning. Så vi har haft rammerne og skubbet dem ind i de rammer, siger Mads Larsen, nyudnævnt centerchef i Guldborgsund Kommunes afdeling for Familie og Forebyggelse.

I en undersøgelse foretaget af DR svarede 83 af landets kommuner på, hvordan antallet af underretninger så ud fra 11. marts til 14. april i år, sammenlignet med samme periode sidste år.

Sammenlagt registrerede kommunerne et fald på 42 procent i antallet af underretninger. I Guldborgsund Kommune var niveauet stort set det samme som før corona.

- Uanset om der er juleferie eller coronakrise, så er det vores opgave at holde hånden under dem, der har brug for det. Det er naturligvis dejligt, at vi tilsyneladende lykkedes med det, men det er også forventet, præciserer Mads Larsen.

Selv om det var forventet, at kommunen kunne håndtere krisen, var det, ifølge centerchefen, en vanskelig tid.

- Loven om nødpasning var temmelig vanskelig at tolke. Jeg tror, der findes 98 forslag til, hvordan begrebet nødpasning skal tolkes. Generelt var det en tid, hvor vi som kommune skulle oversætte nye bekendtgørelser til virkelighed fra dag til dag. Det er enormt svært, så jeg er tilfreds med, at vi er sluppet godt fra det, siger han.

Med de mange nedlukninger af institutioner og skoler, da coronapandemien var på sit højeste, frygtede flere eksperter og organisationer, at udsatte børn og unge ville betale prisen og ikke få den hjælp, de havde brug for.

Heriblandt Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, der sagde følgende til DR:

- Vi ved, at de fleste underretninger normalt kommer, fordi barnet har en tillidsrelation til en lærer eller pædagog. Hvor man kan fortælle, hvad det er, der er svært, og hvad man kæmper med. Og den tillidsrelation er pludselig væk.

Som borger har man pligt til at underrette myndighederne, hvis en mindreårig udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare.

En rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at andelen af voksne danskere, der kender til pligten, er steget fra 53 til 69 procent på tre år.

Rapporten viser desværre også, at kun hver anden dansker vil kontakte kommunen, hvis de får kendskab til et barn udsat for vold.

I Guldborgsund Kommune kommer langt de fleste underretninger da også fra fagpersoner med skærpet pligt til at underrette.

- Der er helt sikkert en berøringsangst, men det er super godt, når folk underretter, forklarer Mads Larsen og uddyber:

- Ordet underretning er lidt misforstået. Det opfattes måske som en anmeldelse, men det giver kommunen mulighed for at tage kontakt til familier, der har brug for hjælp, men ikke selv søger det. Vi skal afmystificere begrebet, også overfor forældrene. En underretning betyder ikke nødvendigvis, at vi fjerner barnet i morgen. Det er et rigtigt godt værktøj til at tilbyde hjælp til dem, der af forskellige grunde ikke selv beder om den, siger han.