Annonce
Guldborgsund

Ulykke viser behov for opgraderingen

Trafikulykken på Gaabensevej kunne formentlig være undgået, hvis E55 var blevet opgraderet, som blå blok har ønsket det, vurderer René Christensen. Foto: Claus Hansen

René Christensen presser på for E55-udvidelse

NYKØBING Fredag kørte en personbil og en skraldebil frontalt sammen på E55 mellem Nykøbing og Sydmotorvejen, og en 25-årig mand mistede livet. Den ulykke nævnte folketingsmedlem René Christensen (DF), da han i går mødtes med transportminister Benny Engelbrecht (S).

Mødet havde René Christensen bedt om for dels at hilse på den nye minister og dels at presse på for at få afsat penge til at opgradere E55.

Som bekendt er der indledt et arbejde med at udarbejde en VVM-undersøgelse, der skal bruges til, at Vejdirektoratet kan lave et egentligt beslutningsgrundlag, som Folketinget kan tage stilling til. Men allerede før valget var der enighed i blå blok om at afsætte 450 millioner kroner til projektet.

Benny Engelbrecht vil dog lave en ny trafikaftale, og det er derfor, René Christensen nu igen lobbyer for vejprojektet.

- Det gik rigtig godt. Ministeren kender vejen. Og desværre, må man sige, er det færdselsuheld, der skete ved rastepladsen, også et argument for, at projektet bliver ved med at være der, når han indkalder til forhandlinger igen. Og det er desværre ikke første gang, der er sket en dødsulykke.

Men kan man vide, om en opgradering af vejen ville have afværget ulykken?

- Ja, det ville den, hvis det bliver den løsning, vi pegede på, siger han og forklarer, at det er en motortrafikvej med et autoværn i midten, der vil forhindre frontal-sammenstød.

Umiddelbart er projektet sat på skinner i og med, at planarbejdet er i gang. Men i blå bloks plan var E55-projektet prioriteret som et af de første, der skulle gennemføres, og René Christensen frygter, at det nu kan glide ned ad listen.

- Rundt om i landet ligger mange færdige VVM-redegørelser. Det vigtige er, at de 450 millioner kroner bliver sat af. Og finansieringen er til stede. Den plan for over 100 milliarder kroner, blå blok fremlagde, er fuldt finansieret. Så pengene er der, hvis ikke man vælger at bruge dem til noget andet, siger han.

De mange millioner er nødvendige, fordi projektet er omfattende. Bliver det en motortrafikvej, vil man kunne køre 90 eller måske 100 kilometer i timen, og det vil få konsekvenser for de huse, der har indkørsler lige ud til vejen.

- Der ligger mange huse på Gaabensevej med udkørsler. Så det kan blive nødvendigt at opkøbe huse og lave et helt andet vejforløb, for man kan ikke have udkørsler til en vej, hvor der bliver kørt 100 kilometer i timen, påpeger René Christensen.

  • Trafikulykken på Gaabensevej kunne formentlig være undgået, hvis E55 var blevet opgraderet, som blå blok har ønsket det, vurderer René Christensen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken