Annonce
Guldborgsund

Ung mand udvist af Danmark efter gramseri

21. juli blev en kvinde gramset på inde på natklubben Billy Booze - som nu hedder N.Y.K Natklub. Foto: David Arnholm

Igen og igen lagde en 23-årig mand fra Eritrea sine hænder på brysterne af en kvinde på diskotek.

NYKØBING En nat på Billy Booze 21. juli sidste år får store konsekvenser for en 23-årig mand fra Eritrea. Ved Retten i Nykøbing er han ikke alene idømt 40 dages fængsel, men også udvist af Danmark med fire års indrejseforbud.

Manden blev dømt for blufærdighedskrænkelse ved at have taget en kvinde på brysterne og befølt hende ved skridtet. Han nægtede sig skyldig, men to vidner og optagelser fra videoovervågningen overbeviste retten om hans skyld.

I retten fortalte han, at han ved midnatstid var ankommet til Billy Booze sammen med en ven. Her havde han drukket, og så kom han til at røre en pige.

Uddybende forklarede han, at han havde danset med hende, der var den forurettede i sagen. Under dansen havde de holdt i hånd, og bagefter var han gået til baren. Derefter huskede han ikke så tydeligt, hvad der skete.

Men han forklarede, at han troede, kvinden var interesseret i ham. Det havde han fået indtryk af på grund af den måde, de dansede med hinanden på. Han erkendte også, at han havde rørt hende på brysterne, men afviste at have rørt hende i skridtet.

På intet tidspunkt fik han indtryk af, at hun ikke brød sig om, at han rørte hende. Han synes, at hun nogle gange skubbede ham væk, og nogle gange satte ham i gang.

Fik fat i dørmanden

Kvinden, det gik ud over, fortalte, at hun stod i baren, da der pludselig kom en person bagfra og lagde en hånd på hendes bryst. Hun flyttede hånden væk. Personen tog derefter den anden hånd og lagde på hendes bryst, og igen flyttede hun den væk. Personen lagde nu begge hænder på hendes bryster. Hun tog hænderne væk og holdt dem fast, så han ikke kunne gøre det igen.

Selv var hun paralyseret og kunne ikke sige noget, men hendes veninde sagde, at han skulle stoppe. Han blev dog ved med at presse op mod hendes bryster og var meget stærk. Nu bad veninden ham om at flytte sig, hvorefter han slap. Men så mærkede hun en finger, der kørte op ad hendes ben og ind i hendes underbukser. Hun slog hans hånd væk, men det gentog sig.

- Nu var han kraftedeme inde i underbukserne! fortalte hun til veninden og slog hånden væk.

Herefter fik de fat i dørmanden, som fik smidt den unge mand ud.

Også veninden vidnede. Hun fortalte, at hun havde råbt til ham, at han var tosset. Og hun troede, at han havde fattet det, men pludselig skiftede hendes veninde ansigtsudtryk. Og da han gik væk, fortalte hun, at han havde haft hånden oppe i trussen på hende.

Retten så også optagelser fra videoovervågningen på stedet og fandt, at den forurettede kvinde havde givet en detaljeret og troværdig forklaring, der blev understøttet af forklaringen fra veninden og af videooptagelsen. Dermed fandt retten det bevist, at manden var skyldig som tiltalt, om end han kun havde befølt hende ved trussen og ikke på skridtet.

Dommen blev afsagt 6. februar, men Folketidende har først nu set udskriften fra dombogen. Selv om dommen er tre måneder gammel, vurderer vi, at den er så interessant, at den alligevel er værd at skrive om nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indrejst i 2015

Som nævnt blev dommen på 40 dages fængsel og en udvisning. Manden er ikke tidligere straffet og var indrejst i Danmark i 2015, hvor han søgte asyl. Efterfølgende fik han samme år en opholdstilladelse, og han fortalte, at han har gået på sprogskole og bestået en prøve.

Bortset fra en faster på Bornholm har han ikke familie i Danmark, og retten lagde vægt på, at han ikke har anden familie eller pårørende i Danmark, at han ikke har tilknytning til det danske arbejdsmarked og ikke behersker sproget dansk.

Retten vurderede også, at udvisningen ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

  • 21. juli blev en kvinde gramset på inde på natklubben Billy Booze - som nu hedder N.Y.K Natklub. Foto: David Arnholm
Annonce
Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t