Annonce
Guldborgsund

V: Sygehusene trænger til en løsning

Der er opbakning i Region Sjælland til et forslag fra Venstre om på forsøgsordning at lave "optimale normeringer" på enkelte afdelinger spredt ud over regionens sygehuse. Intentionen er at finde ud af, om personale i de rette mængder og bedre lønforhold kan sikre større arbejdsglæde, mindre stress og færre dyre genindlæggelser blandt patienterne. Foto: Anders Knudsen

Efter år med lappeløsninger er der brug for en langsigtet strategi for at løse udfordringerne på regionens akutsygehuse, mener Venstre.

REGION SJÆLLAND For to uger siden blev Region Sjællands politikere klar over, hvor alvorligt det i virkeligheden står til på regionens sygehuse. De er overbelagte med patienter, der for nogles vedkommende fejlbehandles og må genindlægges. Blandt andet fordi at personalet har travlt. Alt for travlt, lyder det blandt andre fra sygeplejersker og læger på de medicinske afdelinger.

Nu har Venstres regionsrådsmedlem Jacob Jensen foreslået at indføre forsøget "Optimale normeringer" på foreløbigt tre eller fire udvalgte medicinske afdelinger på regionens sygehuse. Det skete under mandagens møde i Regions Sjællands Forretningsudvalg, og forslaget blev taget godt imod, forklarer han.

Formålet med forsøget er at se, om det vil have en sundhedsøkonomisk effekt, før man eventuelt sætter penge af til at indføre det over hele regionen. Men selv om administrationens jurister og økonomer nu har en måned til at finde svar på politikernes spørgsmål, er det ikke dem, der tager de endelige beslutninger, siger Jacob Jensen.

- Jeg kommer til at insistere på, at det her skal rykke sig,

"Optimale normeringer" er inspireret af en undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet for DSR Kreds Sjælland og viser, at der er en bedre patientbehandling og færre genindlæggelser samt lavere sygefravær og et bedre arbejdsmiljø blandt personalet. Det vil gøre arbejdsforholdene bedre, og dermed bliver det lettere at fastholde og rekruttere.

- Når jeg har talt med sygeplejersker, fortæller de mig, at de er mere villige til at tage en ekstra vagt eller gå op i tid, hvis man kan se, at der er flere kolleger end ellers. Og hvis man samtidig får en større indflydelse på planlægningen af sine vagter.

Hvor er sygeplejerskerne?

Helle Dirksen, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) i Region Sjælland, er glad for, at politikerne har bemærket undersøgelsens resultater for det sundhedsøkonomiske område.

Til Folketidende forklarer hun, at det netop er faktorer som et stærkt fagligt miljø, en god leder og en rimelig løn, der kan lokke sygeplejersker tilbage til faget.

Cirka 500 uddannede sygeplejersker bor i Region Sjælland, men arbejder helt uden for sundhedsvæsenet. Det er blandt andre dem, man har brug for til at kunne gennemføre forsøget, der selvsagt kræver mere personale, end der findes i dag.

Andre bor i regionen, men har valgt at arbejde i Region Hovedstaden, fordi der måske er bedre lønforhold. Og så er der de sygeplejersker, der har valgt at arbejde administrativt frem for "på gulvet".

- Med en optimal normering vil der være flere hænder, fordi færre bliver syge med stress. Og endelig kan "optimal normering" også betyde, at der suppleres med for eksempel HK'ere til at aflaste sundhedspersonalet fra administrative opgaver, siger Jacob Jensen, der håber, at man snart kan tilbyde en langsigtet løsning for sygehusene.

- Der er sat mange ting i gang, og de ting skal spidses til. Vi skal undersøge, hvad vi får ud af det, og om det har givet en effekt på afdelingerne. Den her undersøgelse viser, at der er noget at komme efter, hvis man laver bedre normeringer. For der mangler hænder. Vi har 500 sæt sygeplejerskehænder, der alene her i regionen arbejder uden for sundhedsområdet. Dertil kommer alle dem, der pendler ind til hovedstaden for at arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil vise os virkeligheden

Kræver det et fastholdelsestillæg eller kompetencetillæg, må politikerne undersøge mulighederne for det, mener han. Det handler om at give den samlede pakke et løft.

Det vil kunne spare regionen penge i den anden ende på færre genindlæggelser på grund af fejl i behandlingen og sygefravær på grund af stress, siger Jacob Jensen, der tilføjer, at sygefraværet er meget højt blandt sundhedspersonalet i Region Sjælland.

Det er også vores region, der har den tvivlsomme ære i at have flest genindlæggelser. Selv om det foregår over hele regionen, sker det særligt i den sydlige del.

Sygehusene har på det seneste været fritaget for blandt andet rammebesparelser, ligesom man har tildelt et par semiintensive sengepladser hist og en klat penge pist. Men den indsats holder ikke, mener Venstre-manden.

- Vi efterlyser en større gennemgående praksis, og dette forsøg kan vise os, hvordan virkeligheden vil se ud, hvis vi rent faktisk gennemfører det her i hele regionen. Det er enormt lavpraktisk og meget målrettet.

  • Der er opbakning i Region Sjælland til et forslag fra Venstre om på forsøgsordning at lave "optimale normeringer" på enkelte afdelinger spredt ud over regionens sygehuse. Intentionen er at finde ud af, om personale i de rette mængder og bedre lønforhold kan sikre større arbejdsglæde, mindre stress og færre dyre genindlæggelser blandt patienterne. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem