Venstre stiller nyt forslag om poolhuse

MARIELYST - Jeg har et ændringsforslag, jeg vil præsentere på byrådsmødet.

Sådan lyder det nu fra Venstres gruppeformand, Ole K. Larsen, i sagen om de ti poolhuse på Marielyst. Her skal byrådet som bekendt på torsdag tage stilling til, hvordan byggeriet bringes i overensstemmelse med lokalplanen.

Her har det været fremstillet som om, at byrådsmedlemmerne skal vælge mellem at rive husene ned eller at udarbejde en ny lokalplan. Men der er også en tredje mulighed, påpeger Venstre, nemlig en kombination af de to.

Og den kompromisløsning ønsker Venstre byrådets opbakning til at undersøge.

- Jeg er blevet kontaktet af både en nabo og en køber, som uafhængigt af hinanden spørger, om ikke man kan sætte sig sammen og finde en god løsning i fællesskab. Og det synes jeg, vi er forpligtet til, så jeg vil foreslå, at vi får indkaldt alle gode mennesker og spørger, om vi kan finde kompromiset, siger Ole K. Larsen.

Hvad kan et sådant kompromis indebære?

- Det vil jeg meget nødig sige på forhånd, for så tager jeg incitamentet fra nogen. Det skal vi finde i fællesskab, siger han.

Det er også vigtigt, at byrådet står bag en beslutning om at søge en løsning ad denne vej, mener han.

- Så kan vi lægge et kraftigt pres på alle for at undersøge mulighederne for et kompromis, siger han.

Men hvordan kombinerer man en fysisk og en retlig lovliggørelse? Kan det være at nedrive nogle af husene, eller dele af dem og godkende resten?

- Jeg vil ikke på forhånd sige, om det kan være det ene eller det andet, men man kan måske også se på anvendelsen - hvad må de bruges til? Det kan også være en mulighed, siger han.

Men hvis ikke Venstre får flertal for sit ændringsforslag, vil der skulle stemmes om nedrivning eller ny lokalplan. Og her har Ole K. Larsen ikke ændret mening:

- Jeg henholder mig til fysisk lovliggørelse (nedrivning, red.), det gør jeg. Men det er klart det andet, der er min prioritet. Det ultimative kommer der sjældent noget godt ud af.

Hvis ikke Venstres forslag får flertal, vil det altså efter alt at dømme ende med, at husene skal rives ned. Og så vil Skanlux kunne kræve erstatning af kommunen.

Det vurderer professor Peter Pagh i et notat, som Skanlux har betalt ham for at udarbejde, og som kommunen har fået tilsendt. Erstatningsansvaret hænger sammen med, at kommunen har givet byggetilladelserne, for dermed har kommunen indirekte afgjort, at sommerhusene var i overensstemmelse med lokalplanen - ellers skulle den jo ikke have givet tilladelserne.

I den forbindelse spiller det ingen rolle, at Planklagenævnet i sin delafgørelse om, at naboernes klage ikke skulle have opsættende virkning, skrev: "Hvis ansøger vælger at udnytte tilladelserne, mens klagesagerne verserer, sker dette på egen risiko."

Det er nemlig ikke byggetilladelsen, der er påklaget, og da den hører under en lov, hvor Planklagenævnet ikke har kompetence, kan klagenævnet ikke lade en klage over lokalplan få retsvirkning på det område, forklarer han til Folketidende.