cookie-og-privatlivspolitik
Onsdag var der lang kø foran Nykøbing F. Teater for at få billetter til forpremieren 11. juni. Revyholdet overraskede kunderne ved at dukke op med kaffe og kage - og Rasmus Krogsgaard og Rikke Buch Bendtsen sang et par sange for publikum.

13

Billeder

Onsdag var der lang kø foran Nykøbing F. Teater for at få billetter til forpremieren 11. juni. Revyholdet overraskede kunderne ved at dukke op med kaffe og kage - og Rasmus Krogsgaard og Rikke Buch Bendtsen sang et par sange for publikum.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Ventetid på revybilletter blev skyllet ned med kaffe

BILLEDSERIE OG VIDEO: Onsdag var der for første gang forpremierebilletter til revyen for pensionister fra begge LF-kommuner.




23. maj 2019 kl. 13:20 Af Manfred Sørensen

Annonce

NYKØBING Nykøbing F. Revyen er som bekendt en vaskeægte sommerrevy. Men der var nu ikke særlig meget sol og varme over det, da pensionisterne i går ved middagstid stod i kø foran teatrets billetkontor for at få billige billetter til forpremieren 11. juni klokken 14.

Men til trods for blæst og smudsregn fejlede humøret bestemt ikke noget hos de mange fremmødte, og den gode stemning fik et nøk opad, da hele revyholdet pludselig dukkede op og serverede både kaffe og kage i form af muffins til stor glæde for seniorerne.

Og ikke nok med det. Rasmus Krogsgaard hev guitaren frem, og så var der ellers dømt fællessang i Østergågade med viser af blandt andre Benny Andersen og John Mogensen. I den forbindelse kunne man konstatere, at revydebutant Rikke Buch Bendtsen, ligesom Pernille Schrøder, har en særdeles god sangstemme.

- Sikke dog en start! Det kan kun blive en god revysommer, lød det da også fra en af de mange seniorer i køen.

Udover Rasmus Krogsgaard, Rikke Buch Bendtsen og Pernille Schrøder tæller revyholdet også en anden debutant, Troels Malling, og en gammel kending, nemlig Henrik Koefoed. Så er der selvfølgelig også kapelmester Mickey Pless og producer Flemming Krøll. Forpremierebilletterne var ikke kun forbeholdt pensionisterne fra Guldborgsund. I år kunne pensionister fra Lolland Kommune for første gang også få fingrene i de attraktive billetter, ligesom de denne gang kunne købe to billetter i stedet for som tidligere blot én pr. fremmødt. Der var også enkelte fra Maribo, der havde taget turen til Nykøbing, hvor de havde stået i kø foran teatret siden klokken 10.

- I alt blev der solgt 301 pensionistbilletter, oplyser Birthe Krøll fra revyens billetkontor.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Ulovlighed efterfølges 16. juni 2019 kl. 21.49

AF: MARTIN WOUTERS

at lukke broen 15. juni 2019 kl. 15.15

AF: MARTIN WOUTERS

så bruge kommune igen… 11. juni 2019 kl. 12.05

AF: JOHN WENNERWALD

Nu skal der arbejdes 09. juni 2019 kl. 22.03

AF: MARTIN WOUTERS

18,5 mill. i minus KUN på… 05. juni 2019 kl. 13.49

AF: ERIK PFEIFFER DAMGAARD

Dansk Folkeparti og Radikale 03. juni 2019 kl. 20.21

Annonce