Jesper Blomberg (DF) har netop sat sig for bordenden i børn og skoleudvalg. Folketidende mødte den nye formand. En socialkonservativ vindertype, der hader klogeåger og ser gode skoler som en løftestang for bosætning.
GULDBORGSUND Han er helt ny på rådhuset i Nykøbing, og sådan ser han også ud ved første øjekast. Ulasteligt klædt i et jakkesæt, dog blødt lidt op af mørke cowboybukser. En brille med sort stel indrammer øjnene. Der er noget ny dreng i klassen over ham. Men selv om Jesper Blomberg er ny i Guldborgsund Byråd, er han egentlig ikke ny i politik. Indmeldelsen i Dansk Folkeparti skete tilbage i 2010.
Vil se resultater
Jesper Blomberg er heller ikke ny indenfor skoleverdenen. Fra 2008 til 2018 var han således formand for skolebestyrelsen på Nordbyskolen. Så da det stod klart, at DF fik et godt valg ved kommunalvalget 16. november, og at Jesper Blomberg kom i byrådet, var posten som formand for børn og skoleudvalget oplagt.
- Eller borgmesterposten, siger han med et grin, men sætter hurtigt flere ord på:
- Nej, det sidste er mest bare for sjov. Borgmesteren er i mine øjne den samlende figur. Den type er jeg ikke. Jeg vil gerne have fingrene mere nede i stoffet, så jeg også kan se resultaterne, lyder det.
Er du en vindertype?
- Jeg kan godt lide at vinde, men jeg kan også tåle at tabe, svarer han.
Jesper Blomberg er 51 år og bor i Systofte sammen med sin kone, Gitte, der er folkeskolelærer.
Sammen har parret to voksne børn på 19 og 21 år.
Han arbejder til daglig som direktør for Feriepartner Møn fra kontoret i Stensved, som han deler med seks kolleger, og har tidligere arbejdet som turist- og erhvervschef i Vordingborg Kommune.
I alle børnenes år i folkeskolen sad han som formand for skolebestyrelsen i Nordbyskolen.
Fritiden går med træning og madlavning.
Børn som fundament
Og hvordan ved man så, om man har vundet som formand for et politisk udvalg. Det vender vi tilbage til. Først blæser et svar stadig i vinden. Svaret på, hvorfor det lige blev børn og skoleudvalget:
- Vores vigtigste ressource i Guldborgsund Kommune er borgerne. Dem skal vi bygge videre på, og fundamentet er børnene, siger han og fortsætter:
- Det kommer jo også til at handle om bosætning. Hvis vi hæver det lidt op i helikopterperspektivet. Står man og overvejer at flytte til en kommune for at starte en familie, vil det være naturligt at se på sådan noget som karakterer i folkeskolen. Klarer vi os ikke godt der, kan det afskrække folk fra at bosætte sig her. Derfor er det også et helt klart mål, at vi skal blive bedre på det punkt. At alle skal have en uddannelse er meget, meget ambitiøst. Det kan nok omformuleres til, at flere i Guldborgsund Kommune skal have en ungdomsuddannelse, siger han.
Lysten og glæden
Sidste skoleår opnåede skoleelever med afgangseksamen fra 9. klasse et gennemsnit på 6,5. Ud af 98 kommuner kommer Guldborgsund Kommune ind som nummer 79.
- Selv om årskarakteren er blevet forbedret i sidste rapport fra Kommunernes Landsforening, ligger Guldborgsund Kommune i nederste halvdel. Lysten til og glæden ved at lære må fremelskes, og den enkelte familie skal kende betydningen af uddannelse, lyder det.
Andet end penge
Jesper Blomberg er ikke ubetinget fan af inklusionstankegangen, som han mener udfordrer trivsel og læring.
- Sammen med lærerne skal vi se på, om vi kan gøre det anderledes? Om børn, der har brug for støtte, også får den.
Det lyder dyrt ...
- Pengene hænger naturligvis ikke på træerne, men hvis vi kan øge trivslen og sænke sygefraværet, vil det også frigive ressourcer. Jeg vil selvfølgelig gerne tilføre området så meget som muligt, men det behøver dog ikke kun at handle om penge. Det kan også handle om værktøjer, om frikommuneforsøg og om, at skolerne ikke bliver for decentrale, men ser ind over hinandens låger og hjælper hinanden.
Men hvordan vil du løfte karaktergennemsnittet?
- Hvis jeg havde den gyldne løsning, var jeg nok et andet sted. Jeg mener, vi både skal tage udgangspunkt i, hvad der er evidens for, og samtidig skal vi være klar til at prøve nye ting af.
17,4 med skolefokus
Jesper Blomberg understreger, at det som politiker handler primært om at skabe de rigtige rammer.
- Det mener jeg, vi er godt i gang med, for eksempel med den måde 17,4-udvalget skal arbejde på. Det første år skal her sidde en blanding af politikere og eksterne med indsigt i skoleområdet. Nogle med erfaringer, ideer og mod til at sidde med. De skal nå til et resultat, der peger i en retning for vores skoler, så vi i vores periode kan se, at det batter, siger han.
Socialkonservativ
Rent politisk kan Jesper Blomberg det ene øjeblik fremstå meget liberal, men i næste øjeblik sige noget, en socialdemokrat kunne være afsender på. Så hvorfor er Jesper Blomberg egentlig medlem af Dansk Folkeparti?
- Jeg har altid haft mine meninger, som passede med Dansk Folkepartis, men det er jo et folkeparti, og jeg hører til i den socialkonservative ende, lyder det.
Den socialkonservative del af Dansk Folkeparti bliver ofte forbundet med personer som Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl, der traditionelt har været særligt optaget af spørgsmål om social ulighed, modtagere af overførselsindkomster og pensionisternes interesser. Modsat dem står en mand som Morten Messerschmidt, der er mere nationalkonservativ. Den danske arv, danske symboler og danske interesser er i højsædet, når han udtaler sig.
Kemi og forbillede
Socialkonservativ vil også være et velvalgt prædikat til René Christensen, som Jesper Blomberg har en god kemi med.
- Han er helt klart et politisk forbillede, siger Jesper Blomberg, der med 107 personlige stemmer også kan takke René Christensen for at sluge nok stemmer til at trække flere kandidater med sig ind i byrådet.
-107 personlige stemmer er ikke overvældende, men når man stiller op første gang, får man ofte ikke så mange, siger han og tilføjer, at han slet ikke havde en fornemmelse, om vælgerne ville stemme på ham.
- Jeg er ikke optimist af sind, indrømmer han.
- Men jeg er da stolt og ydmyg over at være her.
Minimumsnormeringer
Som udvalgsformand for børn og skoleudvalget får han også politisk ansvar for daginstitutionerne. Her har spørgsmålet om minimumsnormeringer især fyldt meget i den offentlige debat over de senere år. Minimumsnormeringer er blevet et politisk fastsat krav, men det kan være en udfordring at rekruttere uddannet personale.
-Vi følger nogenlunde med, når jeg ser opgørelser over antallet af uddannede pædagoger, men vi kan gøre det bedre, mener Jesper Blomberg.
Det er vanskeligt for mange kommuner at få nok pædagoger i daginstitutionerne, og i forrige uge var det fremme, at nogle kommuner lokkede med en bonus på 15.000 kroner, hvis en pædagog blev i jobbet mere end seks måneder.
- Det tror jeg nu ikke på. Vi skal gøre os attraktive ved at være kolleger, der gider vores arbejde. Jeg tror mere på trivsel og arbejdsglæde end på et kortvarigt gode. Og det bliver en ledelsesopgave af de ypperste at skabe den. Men jeg tror også, man bliver nødt til at se på, hvad der er vigtigt for børnene. Voksenkontakt. Og den kan også komme fra en pædagogisk assistent, mener Blomberg, der har modtaget en bog fra Forældrebevægelsen "Er der en voksen til stede?" Den sætter netop fokus på normeringer, og han glæder sig til at læse den, fortæller han og understreger, at han heldigvis ikke er alene i formandskabet.
- Vi har et unikt samarbejde med Enhedslistens Bente Lerche-Thomsen, som med sine faglige kompetencer og flerårige deltagelse på netop børne-skoleområdet er en god medspiller for mig. Vi er ikke politisk enige om alt, men kan gøre meget sammen for Guldborgsund. Det er godt for os med en bred politisk konstituering i det hele taget, så vi kan vise, at vi tænker bredt.