cookie-og-privatlivspolitik

25

Billeder


Foto: Anders Knudsen

Havne på Sydhavsøerne

Se solen stå op over Blans Vig

Havne på Sydhavsøerne - Blans Havn - Midtlolland.




22. august 2021 kl. 09:00 Af Peter Foersom

Der er to topmoderne shelters i Blans Havn. De hedder Ellehammer og Lindholm efter flyverpioneren og øen tæt ved og er med indlagt strøm til mobilen. De ligger kun få meter fra vandet og kan lejes på bookenshelter.dk. Og så kan man vågne til solopgang over Blans Vig.

Den lille Blans Havn byder på 80 bådpladser og to meter vand ved bådebroerne, og der er kun en kort sejlrende ud til Smålandsfarvandet. Det er Lolland Kommune, der ejer havnen, men Blans Bådeklub lejer den på en 40-årig kontrakt. Og bådeklubbens 120 medlemmer - der er også omkring 40 "passive" - har netop indviet et nyt klubhus på 80 kvadratmeter.

En kystsikring af massive cementklodser springer i øjnene, men den er godt tænkt, for det var Søren Kran, der fik en aftale om restbeton fra betonfabrikken.

Blans Havn ligger godt en kilometer fra landsbyen Blans. Navnet er sammensat af "blå" og "næs". Idet "blå" betyder "mørk" eller "sort", betyder Blans "Det sorte næs". (Gyldendals Stednavneordbog, 1994)



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

ANNONCE